Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thott, Erik Axelsen, -1481, svensk Rigsforstander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efteraaret 1466 et Unionsmøde i Nykøping, hvor Iver Axelsen var mødt
som den danske Konges Repræsentant, men ikke des mindre ægtede
Carl Knutssons Datter Magdalene, ligesom de paa Mødet
tilstedeværende svenske Rigsraader, hvoriblandt E. A., bestemte, at Carl
Knutsson skulde have sit Gods tilbage; de, der havde kjøbt dette
Gods af Christian I, henvistes til at søge Erstatning hos den
sidstnævnte. En saadan Beslutning maatte naturligvis i høj Grad
forbitre Kong Christian, og bedre skulde det ikke blive, da Mødets
svenske Deltagere fra Nykøping begave sig til Stockholm og her
tvang Ærkebispen til at nedlægge Rigsforstanderskabet og
overdrage Stockholm Slot til E. A., der nu blev Rigsforstander og
betegnes saaledes 18. Okt. Da Christian I derefter inddrog den
afdøde Philippus Axelsens Pantelen Tranekjær, fremkaldtes herved
det endelige Brud mellem Kongen og Hr. Philippus’ 3
tilbageværende Helbrødre, af hvilke i alt Fald E. og Iver sendte Kongen
Opsigelsesbreve. E. A. fandt imidlertid ingenlunde udelt
Anerkjendelse i Sverige, der tværtimod hjemsøgtes af heftige Partikampe.
I Sommeren 1467 blev han endogsaa en Tid belejret i Stockholm,
dels af danske Tropper under Anførsel af Claus Rønnov og
Ærkebisp Jøns Bengtsson og dels af dennes svenske Venner. Men Iver
Axelsen kom fra Gulland sin Broder til Undsætning, saa at
Belejrerne maatte hæve Belejringen og de danske sejle bort igjen, og
Carl Knutsson blev derefter i det samme Aar, 1467, kaldt tilbage
og blev Konge for tredje Gang, medens E. A. nedlagde
Rigsforstanderværdigheden og trak sig tilbage til Finland, hvor han var
Lensmand ikke blot paa Viborg, men ogsaa, i alt Fald i 1466 og
1468, paa Åbo. Hans Gods i Danmark var tillige med hans
Helbrødres blevet tildømt Christian I, uden at Tiden nøjagtig kan
opgives, og han nævnes i den følgende Tid stadig som en af
Christian I’s Modstandere. Han var en god Støtte for Sten Sture i
dennes første Rigsforstandertid, og han deltog som svensk
Sendebud i Forligsmøderne i Kalmar 1472 og 1474. Men han opholdt
sig dog i sine senere Aar især i Finland, hvor han som
Høvedsmand paa den vigtige Grænsefæstning Viborg og paa Tavastehus
spillede en betydelig Rolle, bl. a. i Sveriges Forhold til Ordenen i
Lifland og til Russerne; til Forsvar mod de sidstnævnte anlagde
han St. Olofsborg, det senere Nyslott. Han døde paa Viborg
1481, senest 28. Marts, efter at have overdraget Slotslovene over
Viborg, Tavastehus og St. Olofsborg til sine Brødre Iver og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
