Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorvaldsen, Bertel (italieniseret Alberto-Albert), 1770-1844, Billedhugger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ædleste Kunstværk, nyere Skulptur har frembragt, og «Grevinde
Ostermann», der ved sin Holdning minder om de navnkundige
Agrippinafigurer. Af Reliefferne vare de 4 «Minerva og
Prometheus», «Hercules og Hebe», «Jupiter og Nemesis» samt
«Æsculap og Hygæa» udførte til Christiansborgs Facade; «A genio
lumen» modellerede T. i Anledning af sin Kaldelse til Medlem
af det romerske San Lucas Akademi 1808, 4 Aar efter at
Florentiner-Akademiet havde udnævnt ham til Professor. For egen
Regning udførte han dernæst «Natten» og «Dagen» og «Priamus hos
Achilles» samt flere Relieffer med Fremstillinger af Amor; af disse
er «Amor hos Bacchus» modelleret efter en antik Gemme, hvis
Komposition tidligere var benyttet af Carstens. Mellem alle
Reliefferne fra denne Periode rager dog «Alexanderfrisen» op baade
ved sit Omfang og ved sin kunstneriske Betydning. Den blev
udført i 1812, da man i Rom ventede Kejser Napoleons Besøg og
indrettede Qvirinalpaladset til hans Modtagelse. I Løbet af lidt
over 2 Maaneder blev det 55 Alen lange og næsten 2 Alen høje
Relief modelleret og støbt i Gibs, og hurtig vandt det Ry som i
sin Art det ypperste Kunstværk, 2 Aartusender havde set fremstaa.
Senere blev det udført i Marmor i ændret og formindsket
Skikkelse til Grev Sommarivas Villa ved Comosøen, derpaa i det
Exemplar, som nu findes i Musæet, og endelig for Christiansborg. – I
1817-18 udførtes i T.s Atelier Restavreringen af de berømte
æginetiske Gavlfigurer, der vare erhvervede af Kronprins Ludvig af Bajern
og nu findes i Glyptotheket i Miinchen; selv modellerede han de
manglende Legemsdele og gik Gibsen efter, hvorpaa italienske
Arbejdere huggede Stykkerne i Marmor og føjede dem ind; endelig
gav Mesteren selv den afsluttende Behandling. Arbejdet lykkedes
fortræffelig, om end nyere Kunstarkæologer, særlig Furtwängler,
have haft et og andet at indvende derimod. For T.s originale
Produktion fik hans Syslen med de æginetiske Skulpturer ikke ringe
Betydning; et talende Vidnesbyrd herom er navnlig Statuen
«Haabet». I dette højst mærkelige Værk har Kunstneren bevaret den
arkaiske Skikkelses storladne Alvor og Strænghed, dens
symmetriske Holdning og i Hovedtrækkene Draperiets Stil, men ved Siden
deraf vist sin eminente Evne til at blæse nyt Liv i de gamle
Former.
I Forsommeren 1818 blev T., der under hele sit Ophold i
Rom jævnlig havde lidt af Feberanfald og anden Skrøbelighed,
alvorlig syg, og under sin Rekonvalescens blev han plejet af en skotsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
