Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorvaldsen, Bertel (italieniseret Alberto-Albert), 1770-1844, Billedhugger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
taget Modet fra ham. Blandt de faa Ting, han i de første 6
Aar af sit Romer-Ophold fuldendte og hjemsendte, er det
betydeligste den smukke lille Gruppe «Bacchus og Ariadne», der allerede
vidner om en lige saa personlig som dyb Tilegnelse af Antiken.
For øvrigt huggede han Bernstorffs og Rothes Buster i Marmor og
kopierede flere antike Statuer, rimeligvis efter Tilskyndelse af Zoëga,
der i det hele tog sig varmt af den unge Kunstner, hvis Mangel
paa almindelig aandelig Udvikling og paa Kundskaber han i høj
Grad beklagede, og over for hvem han lige til sin Død udøvede
en virksom Kritik med idelig Henvisning til Antiken. T. blev
jævnlig Gjæst i den udmærkede Arkæologs Hjem og gjorde der
Bekjendtskabet der kom ham til gode, ogsaa et enkelt, der drog
lidet heldige Følger efter sig. Det var hos Zoëga, han lærte Anna
Maria v. Uhden, f. Magnani, at kjende. Denne unge Kvinde, der
havde tjent i Zoëgas Hus som «Cameriera», var gift med en tysk
Arkæolog; hun blev T.s Elskerinde, og Ægteskabet opløstes 1803.
Hun var af en vis yppig Skjønhed, men lidet elskværdig og endnu
mindre aandelig interesseret; Forholdet til hende blev i Aarenes
Løb paa mange Maader trykkende for Kunstneren, hvem hun (1813)
fødte en Datter, Elisa T., gift først med Oberst J. P. F. v. Paulsen
(XII, 585), efter dennes Død med en italiensk Landejendomsbesidder,
Giorni.
Ved Siden af Zoëga var utvivlsomt A. J. Carstens (III, 400)
den Mand, der fik størst Betydning for T.s Udvikling i den første
Del af hans Romer-Ophold. Denne udmærkede Kunstner, af hvis
Tegninger T. allerede havde set og beundret en Del i
Kjøbenhavn, var i Rom, da T. kom der til, og levede derefter endnu et
Aar. T. besøgte ham jævnlig, studerede hans Arbejder, kopierede
adskillige af dem og ordnede dem efter hans Død; fra dem laante
han ikke faa Motiver, der paavirkede hans Stil og dannede for ham
som et Overgangsled til Antiken eller bleve ham et Middel til at lære
at forstaa denne. Det er utvivlsomt, at T. har faaet Tanken og
delvis Hovedlinierne til sin «Jason» fra Carstens’ «Argonavtertoget».
«Jason» blev det første større Originalarbejde, han udførte i Rom.
Oprindelig fremstod den som en legemstor Statue, om hvilken vi
ikke vide meget andet, end at den var færdig i Leret i Foraaret
1801, og at Kunstneren slog den ned, fordi han ikke havde Raad
til at lade den støbe i Gibs. Men i Eftersommeren lagde han
Figuren an paa ny, denne Gang i overnaturlig Størrelse. Han
vilde, før hans i 1799 fornyede Stipendium løb ud, fuldende et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
