- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
284

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thoroddsen, Thorvaldur, f. 1855, Geolog og Geograf

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

modtages i 1880, og her virkede han da, indtil han 1885 blev
Adjunkt ved Reykjavik Latinskole, til hvilken han vedblivende var
knyttet indtil 1900, da han tog fast Ophold i Kjøbenhavn. I 1887
ægtede han Thóra Pjetursson, Datter af Biskop P. P. (XIII, 131).

Ved sin Rejse med Johnstrup var Th. bleven stærkt greben
af den storslaaede Natur i Islands øde Egne; allerede da fattede
han den, for en enkelt Mand næsten uoverkommelige, Plan at
udforske sin Fødeøs Natur, særlig i geologisk Henseende, og at
tilvejebringe et samlet geologisk Kort over Landet, der hidtil kun
havde været pletvis undersøgt. Ansættelsen i Möðruvellir gav ham
den forønskede Lejlighed til at begynde Arbejdet, der med kun
et Par Afbrydelser, frembragte ved Udenlandsrejser, fandt Sted i
Aarene 1881-98. Blandt de mange Vanskeligheder herved var
særlig Mangelen paa et overalt fyldestgjørende geografisk Grundlag
følelig, i det store Partier af Landet henlaa fuldstændig
uundersøgte. Th. bragtes herved til at udvide sin oprindelige Plan til
yderligere at omfatte den rent geografiske Undersøgelse af Øen og
Kortlægning af dens indre Højland, hvorved Arbejdet antog endnu
mægtigere Dimensioner.

Undersøgelserne paa Island foreligge nu i det store og hele
afsluttede og have i høj Grad udvidet vort Kjendskab til Øen. I
geografisk Henseende har Th. saaledes undersøgt og kortlagt store,
hidtil ukjendte Dele af Højlandet med de udstrakte, næsten
utilgængelige Lavaørkener, hvor næppe noget Menneske tidligere havde
sat sin Fod; Kilderne til de store Floder, hvis Udspring tidligere
vare hyllede i Mørke, har han paavist, og Snelinjens saa varierende
Højde, som hidtil var næsten ukjendt, har han maalt paa mange
Steder; Kjendskabet til de store Bræer har han udvidet i høj Grad
og paa historisk Baggrund studeret de periodiske Forandringer ved
et stort Antal af dem. I geologisk Henseende har Th. naaet sit
Maal at udgive et samlet geologisk Kort over Landet, et Arbejde,
der med Støtte af Carlsberg-Fondet er udgivet i 1901, og hvortil
Texten kan ventes at foreligge i en nær Fremtid.

Af specielle Undersøgelser skal her kun erindres om Th.s
Undersøgelser over Islands Tektonik og de islandske Vulkaner, til
hvilke Kjendskabet tidligere kun var ringe; ingen havde tidligere
beskrevet den ejendommelige, paa Island hyppigste Type,
Kuppelvulkanerne, og fuldstændig ny var hans Iagttagelse af
Spaltevulkanerne, hvor egentlige Kratre mangle, men hvor Lavaen træder
ud af en Spalte, der lader sig forfølge milevidt, en Type, der i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0286.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free