Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thoresen, Anne Magdalene, 1819-1903, Forfatterinde - Thorgunn (Thrugun), -o. 1070-, Stammoder til en berømt jysk Slægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forskjellige Sprog, og fra 1878-82 udkom i Berlin hendes
«Gesammelte Erzählungen» i 5 Bind. Alle Vegne vandt hun mere og
mere stor Anerkjendelse. Da hun fyldte de 80 Aar, holdtes der
under stærk Tilslutning offentlige og private Fester for hende; ved
denne Lejlighed tildelte Christian IX hende Fortjenstmedaillen i
Guld, og Oscar II gav hende Belønningsmedaillen af 1873 i Guld.
1891 tildelte den danske Stat hende 800 Kr. aarlig, hvilken Sum
i 1902 forhøjedes til 1200. – Alle sine senere Aar tilbragte hun
i Kjøbenhavn, hvor hun døde 28. Marts 1903.
Som Forfatterinde staar Fru T. mellem Sagaen og Nutiden.
Grundelementerne i den menneskelige Natur drages hun stærkt
imod og røber en dyb og fin psykologisk Forstaaelse deraf. Hun
vælger til Behandling store Æmner, som hun sejerrig
gjennemarbejder. Hun skildrer stærke, voldsomme Karakterer med store
Lidenskaber i kraftige Brydninger, helst Bønders og Almuesfolks,
og hun elsker det selvstændig stærke. Sit Stof samler hun i enkelte
Hovedmomenter, men viser i alt Sans for det væsentlige og er
helt igjennem «et Ordensmenneske». Hendes Komposition er altid
dramatisk: den gaar fra Afgjørelse til Afgjørelse. Om sin Stil siger
hun selv træffende i et Brev: «Den er tung, men den er klar;
den er langsom, men uden Nølen; den er personlig og maa da
forme sig efter sit Stof». Af Natur er hun væsentlig melankolsk,
halvt et Fantasiens, halvt et Energiens Menneske. Hun siger:
«Sandheden er mit Løsen, mit Valgsprog, rnin Lidenskab –
Sandhed fremfor alt!» Aldrig har hun turdet skrive noget, som hun
ikke selv kunde leve. Hun bryder sig ikke om at behage, men
om at herske ved sin Personligheds Magt. Hendes Natur har
trængt til Modgang, og hun har opsøgt Kampen som den Kraft,
der gjennem hendes jyske Sejhed og Trofasthed vilde bringe hende
Lutring og Sejer. Fuldt ud er hun Kvinde og ynder «en Tavshed,
som lukker sig om Sjælens Arbejde», men kun for senere at kunne
blive til Ord, der gavne Menneskeslægten.
Halvorsen, Norsk Forf. Lex.
Illustr. Tid. VII, 245 f.; XL, 605 f.
Jæger, Ill. norsk Lit. Hist. II, 929 f.
N. Rolfsen, Norske Digtere S. 510 ff.
Literatur og Kritik I, 460 ff.
P. Hansen, Den danske Skueplads III, 325. 392.
T. Blanc, Norges første nationale Scene S. 12. 136 ff. 199 ff. 285 ff.
Nic. Bøgh.
Thorgunn (Thrugun), –o.1070–, Stammoder til en berømt jysk Slægt.
Hun var gift med Thrugot, der paa Grund af sin
Skjønhed af Harald Haardraade havde faaet Tilnavnet Fagerskind;
hans Fader var den for sine Søtogter bekjendte Jarl Galicie-Ulf,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
