Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thorbern, -o. 1185, Borgfoged - Thorbrøgger, Skule Theodor, 1794-1870, Toldembedsmand - Thord, -1180-, Gjældkjær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Valdemars Tillid, saa han endog blev gjort til Borgfoged paa
Søborg, hvor han fik Bevogtningen af de farligste Statsfanger (1167
Buris, 1178 Magnus Eriksen, 1179 Knud Carlsen). Omtr. 1185 maa
den gamle Borgfoged være død; Sorø Kloster havde han skjænket
sin Del af Asserbo Fang.
Saxo, ed. Müller.
Wegener, Asserbo og Søborg S. 11. 68 f.
Hans Olrik.
Thorbrøgger, Skule Theodor, 1794-1870, Toldembedsmand,
blev født 26. Febr. 1794 i Kjøbenhavn som Søn af Sadelmagermester
Lorentz T. (f. 1765 d. 1837) og Karen f. Willner (f. 1758
d. 1837). Han tog 1810 dansk-juridisk Examen, blev 1811 Kopist
og 1813 Fuldmægtig i Kanal- og Havnekontoret, 1816 forflyttet til
Generaltoldkammeret, 1824 Toldkasserer og 1856 Toldinspektør i
Aalborg, indtil han 1869 tog Afsked. Han valgtes her 1839 til
Borgerrepræsentant og kort efter til borgerlig Raadmand (indtil
1847); blev 1834 Suppleant til Stænderforsamlingen og gav Møde
her 1836 samt 1848 som kongevalgt Medlem; var Febr.-Avg. 1853
Folketingsmand, støttede Ministeriet, men spillede ingen Rolle,
skjønt valgt til Viceformand. 1838 blev han Medlem af Aalborg
Sparekasses Bestyrelse, var 1843 Medstifter af Sangforeningen og
dens Formand indtil 1860, ligeledes Medbestyrer af Kunstforeningen.
1842 fik han Justitsraads og 1859 Etatsraads Titel. Døde 14. Febr.
1870. - Han havde 1814 ægtet Cathrine Margrethe Mauritzen (f.
1793 d. 1850), Datter af kongl. Kok D. M.
Erslew, Forf. Lex.
Barfod, Rigsdagskal.
Emil Elberling.
Thord, –1180–, Gjældkjær. T., der paa Valdemar I’s Tid
som «Gjældkjær» indehavde den øverste verdslige
Embedsstilling i Skaane, nævnes i enkelte yngre Haandskrifter af den
Skaanske Kirkelov som medvirkende, da den blev vedtaget o. 1160; i
et Kongebrev fra o. 1173 ligesom ogsaa hos Saxo bliver T.
betegnet som «præfectus Lundensis». Da Skaaningernes store Oprør
udbrød 1181, og Bevægelsen i Begyndelsen især vendte sig mod
Kongens Embedsmænd, maatte T. flygte til Sjælland for at kalde
Absalon til Hjælp. Dennes Forsøg paa at dæmpe Urolighederne
førte kun til, at Angrebene rettedes ogsaa mod ham. Klagen over,
at fremmede, det vil sige Ikke-Skaaninger, vare blevne ansatte som
Embedsmænd, synes dog ikke at have gjældt T. Under Almuens
Oprør under Kong Knud (1182) var T.s Hus et af de første, der
plyndredes og brændtes.
Johannes C. H. R. Steenstrup.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
