- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
231

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomsen, Hans Peter Jürgen Julius, f. 1826, Kemiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Allerede i disse unge Aar bleve Planerne lagte til de Arbejder,
saa vel videnskabelige som tekniske, der senere i en lang Aarrække
beskæftigede ham, og som paa begge Omraader have sat dybe og
blivende Spor. I 1852 indleverede han til Videnskabernes Selskab
en Afhandling: «Bidrag til et thermokemisk System», for hvilken
han fik Selskabets Sølvmedaille. I denne Afhandling og i en
følgende fra 1861: «Om de kemiske Processers almindelige Karakter
og en paa denne bygget Affinitetslære», udviklede han Grundlaget
for de thermokemiske Undersøgelser, der fortsattes i over 30 Aar
derefter. 1853 udtog han Patent paa en Methode til Fabrikation
af Soda af det grønlandske Mineral Kryolith, der senere blev
Grundlaget for den i en lang Aarrække blomstrende Kryolithindustri.

T. har saaledes allerede tidlig været klar over, hvad han
evnede og vilde; men Realisationen af hans Planer blev en Tid
lang opholdt af ydre Hindringer. Efter at være kommen tilbage
fra Opholdet i Udlandet søgte han Posten som Lærer i Kemi ved
den kongl. militære Højskole, men uden Held, i det man foretrak
en Officer. Han gik da over i en praktisk Virksomhed og var i
3 Aar (1856—59) Justermester i Kjøbenhavn. I 1856 foretoges den
første Expedition til Grønland efter Kryolith, og 1859 aabnedes
Fabrikken «0resund» ved Kjøbenhavn, bygget efter T.s Planer og
Tegninger for Handelshuset Th. Weber & Co. til
Kryolith-Sodafabrikation efter T.s Methode. Fabrikationen havde dog i
Begyndelsen mange Vanskeligheder at kæmpe med, saa vel tekniske som
merkantile. De første bleve imidlertid sluttelig overvundne af T.,
og der byggedes efterhaanden flere Steder, i Tyskland og Amerika,
Kryolithfabrikker efter hans Planer. Hvilken Betydning
Fabrikationen har haft for Danmark, kan ses af, at Kryolithmine- og
Handelsselskabet, for hvilket T. fra først af var Leder, fra 1865 tillige
Direktør, i Løbet af 30 Aar har kunnet indbetale til den danske
Statskasse i Afgift for Koncessionen gjennemsnitlig over 100000 Kr.
om Aaret.

T.s videnskabelige Bestræbelser vare under alt dette ikke
standsede. Han udgav kemiske Lærebøger og populære Arbejder,
saaledes 1856: «Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet». Fra 1862—78
udgav han (sammen med Broderen, ovfr. nævnte August T.)
«Tidsskrift for Fysik og Kemi». I 1853 udgav han (sammen med
A. Colding): «Om de sandsynlige Aarsager til Koleraens ulige
Styrke i de forskjellige Dele af Kjøbenhavn og om Midlerne til at
formindske Sygdommens Styrke», et Skrift, der vakte stor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free