Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomsen, Christian Jürgensen, 1788-1865, Musæumsmand og Arkæolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oldsagerne selv. Først tøvende og usikkert, snart klart og bestemt
sondrede han det ligeartede fra det forskjellige, erkjendte, hvad
der hørte sammen i Tid, og hvor der var kronologisk Forskjel. I
Fortegnelsen over Musæets Tilvæxt 1816-20 («Antikv. Annaler» III),
hvori T. i det mindste havde Del, mærkes Systemet endnu ikke.
Først i «Ledetraad til nordisk Oldkyndighed» (1837) fremsatte han
i Skrift sin Opfattelse: at der i Oldtiden maa sondres mellem en
Sten-, Bronce- og Jærnalder, hvori efter hinanden Sten, Bronce og
Jærn have været Hovedæmnerne for Vaaben og skærende
Redskaber. Imidlertid havde da allerede i flere Aar Musæet været
opstillet efter Systemet. For 1830 haves Vidnesbyrd herom gjennem
Optegnelser af den senere bekjendte svenske Rigsantikvar B. E.
Hildebrand, og naar Geijer i 1832 nævner Tredelingen, byggede
han utvivlsomt paa, hvad han havde hørt og set under sit Ophold
i Kjøbenhavn 1825. Fra samme Aar stammer F. H. Jahns
«Nor-dens, især Danmarks, Krigsvæsen i Middelalderen». Heri meddeles
paa forskjellige andre Punkter «Oldgranskernes Tvivl», medens
Rækkefølgen Sten-, Kobber-, Jærnvaabenold meddeles som noget
almindelig kendt. Et og andet kunde tyde paa, at T. allerede et
Par Aar tidligere har været klar over Forholdet. Dette er af en
ikke ringe Betydning, i det der i Tyskland, hvor man en Tid lang
paa det heftigste bekæmpede Systemet, senere var Tilbøjelighed til
at anse den i andre Henseender saa højt fortjente G. F. Lisch for
Tredelingens Ophav. Efter at de her kortelig antydede Oplysninger
ere blevne fremdragne, synes man nu ogsaa i Tyskland stedse mere
at anerkjende T.s Fortjenester. Selv gjorde han ikke direkte
Propaganda for Systemet. Han var saare forsigtig med at opstille
Theorier og endnu mere med at lade dem komme frem. Saa vel hans
Naturel som det, at han var Avtodidakt, bevirkede, at han ikke
meget gav sig af med Skribentvirksomhed. Der foreligger fra hans
Haand, foruden «Ledetraaden», kun nogle, til Dels ligesom denne
halv anonyme, Musæumsarbejder (bl. a. «Om Guldbrakteaterne og
Brakteaternes tidligste Brug som Mønt», Text til Dele af
Tavleværket «Atlas for nordisk Oldkyndighed», skreven efter Opfordring
af Rafn, i «Annaler f. nord. Oldkynd.» 1855 og «Fund ved Vaalse
paa Falster, de occidentalske Mønter» i «Annaler» 1842-43), men
«Ledetraaden» vil til Gjengjæld alle Dage indtage en Hædersplads
i dansk arkæologisk Litteratur.
Offentligheden kjendte mest T. som Musæumsmanden med det
aldrig trættede Samlertalent og specielt det oldnordiske Musæums
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
