- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
204

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thode, Jacob, i68g-1771, Præst - Tholle, Carl Julius Gundersen, 1831-71, Arkitekt - Thomassen, Carl Frederik, f. 1850, Skolemand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sager, uagtet v. Westen ikke syntes om det. Efter dennes Død
1727 blev T. konstitueret i hans Embede, indtil Eiler Hagerup (VI,
475) kom. T. havde Lyst til Gjerningen, medens han var ung,
men da han 1743 efter Biskop Hagerups Død fik Tilbud om at
blive Kollegiets Vicarius, vilde han ikke. Han overtog dog
Embedet for en kort Tid, til man fandt en anden, N. C. Friis (V, 444),
Han var en anset og dygtig Mand, havde i sin Ungdom (1720)
skrevet et latinsk Æredigt til Poul Løvenørn, men producerede
siden intet. Han døde 7. Avg. 1771. Gift 1. med Wencke Bigum,
f. v. Erpecom (f 19. Maj 1729), Datter af Skipper Jacob v. E. i
Bergen (d. 1754), 2. (24. Jan. 1730) med Hermichen f. Wessel-Brown
(f. 16. Sept. 1714 d. 6. April 1782), Datter af Raadmand Knud Brun
(d. 1735) og Karen f. Wessel, Tordenskjolds Søster (d. 1762).

Erlandsen, Biogr. Efterretn. om Geistligheden i Throndhjems Stift S. 44.
Thrap, T. v. Westen og Finnemissionen S. 124 ff.

D. Thrap.


Tholle, Carl Julius Gundersen, 1831-71, Arkitekt, var Søn
af Skomagermester Henrik T. og Ane Marie f. Gundersen og blev
født i Kjøbenhavn 21. Juni 1831. Da han viste Anlæg for
Tegning, blev han Elev af G. Hetsch og gjennemgik med adskillige
Afbrydelser Kunstakademiet, indtil han 1862-63 vandt den mindre
Guldmedaille for «et fyrsteligt Landslot»; i Mellemtiden havde han
gjort Svendestykke som Murer og haft praktisk Arbejde, dels for
sig selv, dels som Konduktør for Winstrup og N. S. Nebelong
(Skagens nye Fyrtaarn og Ombygningen af Tranekjær Slot paa
Langeland, 1862). For Nebelong ledede han med Indsigt og
Samvittighedsfuldhed Gjenopførelsen af Viborg Domkirke, men ingen
af dem oplevede Værkets Afslutning. 1864 rejste han til Tyskland
for at studere Kirkerne langs Rhinen, 1868-69 til Italien med
Akademiets Stipendium. Af hans selvstændige Bygninger i Viborg
kunne nævnes Sparekassen, Nørrejyske Kreditforenings Bygning, flere
private Gaarde, Depotbygningen, Exercerhuset og det nye
Ting- og Arresthus. 19. Juni 1866 ægtede han Mathilde Frederikke Olsen
(f. 19. Marts 1834), Datter af Rektor i Viborg Frederik Christian
O. (XII, 413), og 7. Nov. 1871 døde han af en tærende Sygdom.

Weilbach, Nyt Kunstnerlex.

Erik Schiødte.


Thomassen, Carl Frederik, f. 1850, Skolemand. T. er Søn
af Landmand Jørgen Christian T. og Inger Marie f. Larsen og født
i Kjøbenhavn 11. Okt. 1850. Han tog Skolelærerexamen 1869 og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free