- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
202

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thisted, Valdemar Adolph, 1815-87, Forfatter - Thjørring, Jens Pedersen, o. 1729-1794, topografisk Forfatter - Thodal, Laurits Andreas Andersen, o. 1718-1808, Stiftamtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Recensenterne, af hvilke der f. Ex. vrimlede i hans Helvede, og hvis
Artikler vare de fordømtes Læsning der. Med Aarene mildnedes
han meget, lærte at resignere og var en oprigtig, ydmyg Mand.
Af sine Menigheder var han afholdt, hans Kirker vare fulde, naar
han prædikede.

Som Digter var T. ikke nogen stærkt skabende Aand. I hans
Værker aabenbarer sig hans poetiske Modtagelighed, hans levende
Fantasi, hans Stemningsfylde, hans Evne til at føre Virkeligheden
op i en højere Sfære, hans livfulde Natursans og aarvaagne
Iagttagelsesevne over for Menneskene, men ogsaa hans brede, noget
tunge Stil, hans Brist i Retning af Koncentration og hans
undertiden noget uklare Reflexioner, der tit træde frem, uden at
Digtningen fordrer det, og dræbe Poesien. Han var først Hegelsk
paavirket, siden fik Søren Kierkegaard stor Magt over ham. Faa det
religiøse Omraade er hans Produktion mest selvstændig.

Erslew, Forf. Lex.
Breve fra og til H. C. Ørsted II, 253 ff.

Nic. Bøgh.


Thjørring, Jens Pedersen, o.1729-1794, topografisk Forfatter,
var Søn af fattige Bønderfolk i Tjørring, Hammerum Herred.
Han blev Student fra Viborg 1752, Degn i Højslev (ved Skive)
1761 og døde som saadan 16. April 1794. T. er Forfatter til et
Par nu ukjendte trykte Skrifter og til en udførlig utrykt
Beskrivelse af Viborg, som dog i det væsentlige kun bestaar af
Anden-haands Uddrag af Mag. Christen Erichsens Samlinger (IV, 532),
senere supplerede med en Afskrift af Krogs trykte Efterretninger
om Viborg, forsynet med en Del Anmærkninger, hvori han livfuldt
skildrer viborgske Personligheder. Krogs nævnte Værk anser han
sig selv som den egentlige Kilde til. T. havde 27. Juni 1762 ægtet
Marie Kirstine Kiergaard, som døde i Skive 1796, 66 Aar gammel
(begravet 18. Juli).

Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. III og IV.

S. Nygård.


Thodal, Laurits Andreas Andersen, o. 1718-1808, Stiftamtmand,
var født paa Selnæs i Lurø (Helgelands Fogderi) og
Søn af Anders Christensen, Borger i Throndhjem, og dennes 1.
Hustru, Else Larsdatter, men der vides intet om hans
Livsvilkaar forud for Aaret 1752, da han blev Sekretær ved den i
Henhold til Grænsetraktaten med Sverige af 1751 nedsatte
Kommission, der skulde forestaa Opmaalingen og Afmærkningen af
den over 200 Mil lange Grænselinje, et møjsommeligt Arbejde, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free