Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thiele, Thorvald Nicolai, f. 1838, Astronom og Mathematiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som mathematisk Direktør, fra 1903 som Direktionens Formand.
Det saa i Aarene omkring 1870 nærmest ud, som om T. var tabt
for Astronomien, men da han efter d’Arrests Død i 1875 blev
dennes Efterfølger som Direktør for Observatoriet og Professor i
Astronomi, fik han paa ny Anledning til at dyrke denne
Videnskab. Og siden da har hans Virksomhed været delt mellem Theori
og Praxis. – Som Astronom har T. særlig dyrket den theoretiske
Side af sin Videnskab; en tiltagende Øjensvaghed har bevirket, at
han forholdsvis hurtig maatte opgive personlig
Observationsvirksomhed. Dog deltog han fra dansk Side i 1879 i Bestemmelsen af
Længdeforskjellen mellem Lund og Kjøbenhavn; hans Beretning
derom er offentliggjort i Lunds Universitets Aarsskrift 1885. I
inden- og udenlandske Tidsskrifter har han i Tidens Løb offentliggjort en
Række Afhandlinger af rent theoretisk Natur, særlig vedrørende
Undersøgelser over Dobbeltstjærnernes Bevægelse, over
Trelegemers-problemet, Fotografiens Anvendelse i Astronomien og endelig over
Observationsfejlenes Theori, paa hvilket sidste Omraade –
«Iagttagelseslæren» – han har fremsat nye og frugtbringende
Synspunkter og Methoder. Blandt disse Arbejder maa særlig fremhæves
en Afhandling i Videnskabernes Selskabs Skrifter 1880, ogsaa
udgivet paa Fransk under Titelen «Sur la compensation de quelques
erreurs quasisystématiques» (1880), samt det grundlæggende Værk
«Almindelig lagttagelseslære» (1889). I en mere tilgængelig Form
indeholdes Grundtrækkene af den deri fremsatte Theori i hans
«Elementær lagttagelseslære» (1897), af hvilken en engelsk Udgave,
«Theorie of observations», er udkommen 1903.
Som Universitetslærer har T. haft Betydning ved den
Paavirkning, han har udøvet paa sine Elever, og ved den Vægt, han har
lagt paa Indøvelsen af Færdighed i Talregning og i Mathematikkens
Anvendelse paa praktiske Spørgsmaal, ligesom hans administrative
Evner paa forskjellig Maade ere komne saa vel Observatoriet som
Universitetet til gode. Siden 1895 har han været Medlem af
Konsistorium, i 1900 opnaaede han Rektorværdigheden.
Allerede i 1879 optoges T. som Medlem af Videnskabernes
Selskab, i hvis Publikationer han har offentliggjort en Række mindre
Arbejder, de fleste af rent mathematisk Natur. Flere af hans
Arbejder af denne Art vedrøre Studier over Tallærens Begrundelse,
blandt hvilke her kun skal fremhæves det elementære Arbejde «Til
Afslutning af Regneundervisningen» (1883) samt «Om Definitionen
for Tallet, Talarterne og de tallignende Bestemmelser» (Vidensk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
