- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
175

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thestrup, Frands, 1653-1735, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilbage til Kjøbenhavn, tog theologisk Examen og blev Dekan paa
Kommunitetet og Alumnus paa Valkendorfs Kollegium. 1675 tog
han Magistergraden, begyndte at studere Medicin og fik tillige ’med
sin Fætter Matth. Moth (XI, 485) Vejledning i Anatomi hos Dr.
Niels Steensen. Dette Studium blev dog afbrudt allerede s. A.,
da han blev udnævnt til Rektor ved Nyborg Skole, som han bragte
i god Stand, efter at den havde været sin Opløsning nær. Fra
1681 virkede han tillige som Hjælpepræst i Nyborg med Løfte om
Succession i Kaldet. Hans praktiske Erfaringer fra Skolegjerningen
kom i hans senere Virksomhed Almueoplysningen til gode. 1684
blev han Præst i Nakskov, 1685 Provst i Laalands ijlørreherred og
visiterede ofte i de følgende Aar for Biskop Kingo. For Nakskov
fik han stor Betydning. Igjennem sine omhyggelige Katekisationer
og Fredagsprædikener over udvalgte Stykker af begge Testamenter
vakte han baade hos gamle og unge et aandeligt Røre, som hidtil
var ukjendt i Menigheden. Samtidig hermed blev han optagen som
Medarbejder ved en paatænkt ny Bibeludgave med tilføjede
Fortolkninger, hvortil han udarbejdede Forklaringen til Profeten Hoseas.
Igjennem sin Forbindelse med den Mothske Slægt fik han
Indflydelse paa Udarbejdelsen af Kirkeritualet, ligesom han, vistnok ad
samme Vej, fik sine Embedsindtægter betydelig forøgede ved
Branderslevs Sogns Forening med Nakskov. 1698 blev han Præst ved
Helliggejstes Menighed i Kjøbenhavn og Direktør for de fattiges
Væsen. I sit nye Embede fortsatte han sin kateketiske
Virksomhed til Forargelse for sine Embedsbrødre, der mente, at den
passede bedre i Landsbymenigheder end i Hovedstaden. Men han
lod sig ikke anfægte deraf; fra 1702 af holdt han 2 Gange om
Ugen offentlig Katekisation i Helliggejstes Kirke, og efterhaanden
fulgte de andre Præster i hans Spor. Hans Virksomhed fandt saa
stor Anerkjendelse i hans Menighed, at han allerede s. A. ved
frivillige Bidrag fik oprettet en Friskole i Sognet, hvor en stor Del
af Børnene foruden Undervisning tillige fik Klæder og Bespisning.
Bidragene indgik saa rigelig, at man kunde bygge Skolen et eget
Hus, og at den allerede, førend T. traadte over i anden
Virksomhed, havde en Kapital paa over 5000 Rdl. Efterhaanden fulgte
de andre Sogne dette smukke Exempel, og dermed var Grunden
lagt til Kjøbenhavns Almueskolevæsen. Igjennem den Mothske
Slægt skal T. have faaet Christian V’s Løfte paa Fyns Bispestol,
som han dog ikke naaede frem til. Men 1709 udnævnte Frederik
IV ham paa sin italienske Rejse, i Florents, til Biskop i Aalborg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free