Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tetens, Johan Nicolai, 1738-1807, Mathematiker, Fysiker, Filosof og Statsøkonom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
T. har efterladt sig en stor Mængde Skrifter fra vidt
forskjellige Omraader, mest dog mindre Afhandlinger, spredte i Datidens
berømteste Tidsskrifter. Som oftest er det et eller andet aktuelt
Æmne, han behandler, og hans Hovedinteresse er i Regelen nær
knyttet til Sagens Anvendelighed i det praktiske Liv. Ved Siden
af Afhandlinger om Beviserne for Guds Tilværelse, om den
spekulative Filosofi, om Sprogenes og Skriftens Oprindelse, om Aarsagerne
til Menneskenes forskjellige Tænkemaade, om, hvorfor der i
Metafysikken er saa faa fastslaaede Sandheder, finde vi Undersøgelser
om Koppeindpodning, om magnetiske Kure, om Himlens blaa
Farve, om Kohæsionskraften, om Maalet for den levende Kraft,
om Friktion paa Skraaplanet, om Steders Sundhed, om Vindens
Beskaffenhed, om Træk, om Sikring mod Uvejr, om Maanens
Indflydelse paa Vejret, om Digerne i Marsklandene, om Ophævelse af
Livegenskab, om Kurver med Maximums- og Minimumspunkter, om
den danske Pengekurs og Møntforandringen i Hertugdømmerne,
om Anvendelsen af synkende Fonds, om Stemmeafgivning, om
Brandvæsen, om krigsførende og nevtrale Magters Ret paa Søen osv.
osv. De fleste af disse Arbejder ere skrevne paa Tysk. I
Videnskabernes Selskabs Skrifter har T. imidlertid skrevet flere
værdifulde mathematiske Afhandlinger paa Dansk - om Integration af
visse logarithmiske Differentialer, om Koefficienterne i Polynomier,
om rigtigst Anvendelse af synkende Fonds –, alle i mere eller
mindre nær Forbindelse med hans mathematiske Hovedarbejde:
«Anleitung zur Berechnung der Leibrenten u. Anwartschaften, die
vom Leben od. Tode einer od. mehrerer Personen abhängen»
(Leipz. 1785-86). Ligesom T. ved dette Arbejde blev berømt i
den mathematiske Verden, havde han allerede tidligere vakt
betydelig Opsigt ved sit filosofiske Hovedværk: «Philosophische
Versuche üb. die. menschliche Natur u. ihre Entwickelung» (Leipz. 1777),
et usædvanlig klart og skarpsindigt Arbejde, om hvilket det bl. a.
fortælles, at Kant bestandig havde det liggende opslaaet for sig
paa sit Skrivebord. T. indtager i dette Skrift en Art
Mellemstilling mellem John Locke og Imm. Kant og viser sig i flere
Henseender som en Forløber for denne sidste. Foruden fortræffelige
Bemærkninger angaaende den filosofiske Methode indeholder Skriftet
tillige en saa indgaaende Analyse af Følelsen som en særlig og
selvstændig psykisk Virksomhed, at det blev den væsentlige
Anledning til den almindelige Indførelse af den nu saa vel bekjendte
Tredeling af Sjælelivet i Forestillings-, Følelses- og Viljesliv, skjønt T.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
