Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Termansen, Niels Jokum, 1824-92, Bonde og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stillingen som Branddirektør og levede siden, indtil sin Død, i
Holsted (lidt nærmere ved Ribe), hvor han ved Venners
Sammenskud blev i Stand til at bygge sig et Hus.
Som Folketingsmand holdt han sig i de første Aar uden for
Partierne, skjønt han i Regelen stemte med Venstre, saaledes 1861
for en Længdebane gjennem Midtjylland: en Tid lang hørte han
dog til Mellempartiet «de uafhængige», men fandt det ikke
ensartet nok. 1864 stemte han imod Freden og i de 2 følgende Aar
mod enhver alvorlig Ændring af Junigrundloven. Efter dens
Gjennemsyn 1866 sluttede han sig til «det nationale Venstre», der jo
nærmest faldt sammen med Grundtvigianerne, og han var siden et
af Partiets mest fremragende Medlemmer. Han fik Sæde i
Forsvarsudvalget og kæmpede for Almenvæbning med Mandskabets
Uddannelse i Lejr, fremfor det sløvende Garnisonsliv; ogsaa talte
han med Varme imod Tankegangen: «Hvad kan det nytte?». Da
hans Parti 1870 gik sammen med de andre Venstregrupper til «det
forenede Venstre», trak han sig tilbage der fra, fordi det i hans
Øjne var en «falsk Alliance», og han i det hele nærede Tvivl om
de store Partiers indre Berettigelse. En Tid lang gik han sammen
med de saakaldte «nationale Løsgængere», hvortil flere af Tingets
bedste Mænd hørte. Han misbilligede afgjort Venstres
Stormløb imod Ministeriet for at komme til Magten, betegnede
Finanslovens Nægtelse som et tveægget Sværd og mente, at man ikke
burde søge at fremtvinge den parlamentariske Statsskik, men give
Tid til dens rolige Udvikling; paa den anden Side datilede han
lige saa skarpt Ministeriets Adfærd for at beholde Magten og
formanede begge Parter til at vise Eftergivenhed. Som
Landstingsmand stemte han igjen sammen med Venstre og talte med Kraft
imod Ministeriet, medens han bittert dadlede Venstre for dets
Ligegyldighed for Forsvarssagen og særlig for Landets Befæstning. I
begge Henseender talte han dog for døve Øren, og hans Opfattelse
af de politiske Forhold i disse Aar var meget mørk, ligesom han
med stor Bekymring saa paa Fædrelandets Fremtid under den
heftige indre Strid.
De Spørgsmaal, der under hans Rigsdagsliv særlig optoge ham,
vare Kirke- og Skolesager, og som en ægte Grundtvigianer var han
en ubetinget Hævder af fuld Frihed paa disse Omraader. Han
ventede sig alt godt af Friheden og intet godt af Tvang; i hvert
Fald burde Friheden i alle Forhold være Regel og Tvang kun en
Nødhjælp. Frihed var ogsaa efter hans Mening det bedste Middel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
