Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Teilmann, Andreas, 1812-69, Genealog - Teilmann, Andreas Charles, 1723-90, Godsejer, økonomisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anne Marie f. Nielsen (d. 1866). Enken blev gift 3. Avg. 1877 med
Kontorchef ved Orlogsværftets Lønningskontor Chr. Lund.
Erslew, Forf. Lex.
Elvius, Danmarks Præstehistorie 1869-84 S. 72.
Sofus Elvius.
Teilmann, Andreas Charles, 1723-90, Godsejer, økonomisk
Forfatter, Søn af nedenanførte Amtmand Chr. Hansen T. og 1.
Hustru, er født paa Skrumsager i Dec. 1723. 1740 blev han
Student fra Roskilde Skole, men opgav snart Studeringerne for
Landvæsenet og opholdt sig hos Faderen, hvem han hjalp i hans
Amtmandsembede. Ved dennes Død (1749), ved hvilken Lejlighed han
forgjæves, søgte Amtmandsposten, arvede han Herregaardene
Nørholm, Lunderup og Agerkrog, hvilke Ejendomme han ved dygtig
Bestyrelse paa mange Maader forbedrede, i det han opdyrkede
store Hedearealer og forsynede dem med nye Bygninger, medens
han samtidig var en yderst human Godsejer mod sine Bønder; han
indførte nemlig af egen Drift over for dem mange Forbedringer,
som Proprietærerne ej vare pligtige til; saaledes blev f. Ex. i hans
Bønders Fæstebreve Hoveriet bestemt og fastsat med yderste
Nøjagtighed, ligesom han tilbød Fæsterne deres Gaarde til Arvefæste paa
meget lempelige Vilkaar. I en Piece fra 1767 udtalte han sig for
Stavnsbaandets Ophævelse. Alt dette forhindrede dog ikke, at han
ligesom mange andre i øvrigt for Bønderne varmtfølende
Godsejere paa den Tid optraadte som en skarp Modstander af de første
Forsøg paa Reformer til Bøndernes Frigjørelse, som Struensee
begyndte paa, i hvilken Anledning han 1771 udgav et Par mindre
Afhandlinger. Da Reformerne, der vare blevne afbrudte ved
Struensees Fald og havde hvilet under den Guldbergske Styrelse, atter
gjenoptoges, fandt de hos T. i Hovedsagen den samme Modstand,
skjønt han i flere vigtige Henseender vilde gjøre Reformpartiet
Indrømmelser og paa en vis Maade, som flere af hans Meningsfæller,
stod paa et Mellemstandpunkt; saaledes vilde han tage Retten
og Pligten til at stille Soldater ud af Godsejernes Haand, ligesom
han foreslog at indskrænke Bøndernes Forpligtelse til at blive i et
vist Distrikt til fra det 14. til det 36. Aar, og disse Distrikter skulde
ej som hidtil følge Godsernes Grænser, men sammenlægges af flere
Sogne, hvorved Bønderkarlene fik en friere Stilling. Ogsaa ønskede
han, at Godsejerne skulde have fuldstændig Frihed til enten at
drive Bøndergaardene selv, forpagte dem ud eller fæste dem bort,
alt som man kunde enes om, imod at Bønderne til Gjengjæld skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
