Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tausen, Hans, 1494-1561, evangelisk Reformator og Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig ikke blot derved, at det paa Borgernes Rodemaalsstævne blev
vedtaget, «at hver Borger skal sværge til det hellige Guds Ord
at leve og dø derhos, som vore Prædikanter prædike, og være det
gamle Hykleri og papistiske Regimente imod inden Liv og Hals»;
men den fik et endnu stærkere Udslag, da Misfornøjelsen med, at
Bispen og Kapitlet ikke vilde indrømme de evangeliske Prædikanter
samme Adgang til vor Frue Kirke som til Kjøbenhavns andre
Kirker, fremkaldte et voldeligt Indbrud i nævnte Kirke (3.
Juledag) under den voldsomme Borgmester Ambrosius Bogbinders
Anførsel, hvorved mange «Tavler og Billeder» og andre til
Helgendyrkelsen henhørende Gjenstande gik i Løbet. Vel lykkedes det
H. T. omsider at standse Opløbet, som han ikke billigede; men
det blev dog en Mindelse for ham om at holde til Raade med de
heftige Udtalelser uden derfor at tabe Maalet af Sigte, hvortil der
stræbtes, Afskaffelsen af Romerkirkens forskjellige Afvigelser fra
den apostoliske Kristendom. For øvrigt kan det bemærkes, at med
Hensyn til udvortes Skikke og Ceremonier var H. T. mere
konservativ end mange andre, som det fremgaar af hans Uøbebog og
forskjellige andre Udtalelser, som naar han i ovennævnte «Svar»
siger: «Jeg har endnu her til Dags holdt alle vanlige Ceremonier i
Messen og intet forvandlet enten i Messeklæder, Lystænding eller
Sakramentets Opløftelse», Ord, der ingenlunde tyde paa
zwinglianske Tendenser, som man undertiden, men næppe med Føje, har
villet tillægge ham.
Efter Frederik I’s Død i April 1533 blev H. T.s Stilling i
Kjøbenhavn vanskelig. Biskop Rønnov søgte at trænge ham
tilbage for atter at faa Kirkerne i sin Magt, og paa Herredagen i
Kjøbenhavn i Juli s. A. optraadte Poul Helgesen paa Prælaternes
Vegne som Anklager mod H. T. og søgte at faa ham overbevist
og dømt for Kjætteri. Ved Rigshofmester Mogens Gjøes Mellemkomst
fik Sagen, der truede med at standse H. T.s reformatoriske
Virksomhed, imidlertid kun en forbigaaende Betydning for ham
(s. XIV, 515 f.). Men den lagde klart for Dagen, hvor høj Pris
Hovedstadens Borgere satte paa ham, og efter at Stormen var
reden af, kunde han fortsætte sin Gjerning mod at afgive en
Erklæring om at vise Lydighed mod Biskoppen og afvende hans
Skade samt at afholde sig fra alle Skjældsord mod gejstlige
Personer. – Til den forholdsvis rolige Tid, som fulgte, efter at et i
ydre Henseende fredeligt Forhold var tilvejebragt mellem Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
