Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tausen, Hans, 1494-1561, evangelisk Reformator og Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klosteret blev modtaget med store Forventninger og stor Stads, vel af
Hensyn til det Ry for Lærdom, han havde forhvervet. Men snart
forandredes Stemningen imod ham.
H. T.s Hjemkomst fra Wittenberg maa, som det synes, sættes
til Efteraaret 1524. Forholder det sig rigtigt, hvad der fortælles,
at det var en Skærtorsdags- eller Langfredagsprædiken, han holdt
i Antvorskov Klosterkirke, som først ret gav Anledning til, at man
blev opmærksom paa, at han førte kjættersk Lære, i det han
vedkjendte sig som sin Overbevisning, at et Menneske ikke
retfærdiggjøres ved sine egne Fromhedsgjerninger, men ved Troen paa
Christi Forsoning, saa maa denne Prædiken være holdt i April 1525.
Tidsbestemmelserne ere dog paa dette Punkt mindre sikre, ligesom
ogsaa hvad der fortælles om den Forfølgelse, H. T. nu blev
underkastet. Efter et Sagn skal han, da han truedes haardt, være flygtet
til et øde Sted eller en Ø, indtil Sult og Nød dreve ham tilbage.
I Følge hans Gravskrift blev han kastet i et mørkt og stinkende
Fængsel (maaske det underjordiske Fangehul, som for nogle Aar
siden fandtes ved Udgravning af Klosterruinerne). En gammel
Beretning føjer til, at Knud Rud til Vedby og den kjøbenhavnske
Borgmester Albert van Goch ved deres Forbøn bevirkede, at han
endelig kom løs. Da han imidlertid ikke vilde svigte sin
Overbevisning, sendte M. Eskil Thomesen ham til Johanniterklosteret i
Viborg, hvis Prior, M. Peder Jensen, var kjendt som en klog og
dygtig Mand, om hvem man vel haabede, at han kunde bringe
den vildfarne Klosterbroder til Fornuft.
Modgang bøjer de svage, men hærder de stærke Karakterer.
H. T. hørte til de sidste. I Fængselets Mørke modnedes han til
den frygtløse Reformator, som han blev. Hans Komme til Viborg
maa formodentlig sættes til Forsommeren 1525. I Følge hans
Gravskrift – men for øvrigt uvist, med hvad Hjemmel – søgte
«Korsbrødrenes» ovennævnte Prior først at bøje ham ved Fængselsstraf;
men da intet derved udrettedes, og H. T. endog fra
Fængselsvinduet talte til den sammenstimlende Mængde og underviste den,
saa slog M. Peder Jensen ind paa en anden Fremgangsmaade imod
ham. Han blev sat i Frihed, ja det synes endog, at han vandt
Priorens Venskab. Saa meget er i alt Fald vist, at han efter nogle
Maaneders Forløb fik Tilladelse til at prædike i Klosterkirken
Søndag Eftermiddag, naar Munkene havde endt Vespertjenesten. Snart
samledes om hans Prædikestol en talrig Tilhørerkreds. Der var en
Ild og en Kraft i hans Tale, der henreve baade Mænd og Kvinder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
