- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
87

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tast, Herman, 1490-1551, evangelisk Reformator og Superintendent

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tid lang prædikede H. T. paa Kirkegaarden under en Lind, der
som et Minde om hin bevægede Tid stod til 1670, da Stormen
fældede det gamle Træ. En Kreds bevæbnede Borgere siges at
have beskyttet H. T. mod Forstyrrelse af Messepræsterne og deres
Tilhængere, naar han prædikede paa Kirkegaarden. Til Garding
i Ejdersted skal H. T. 1524 have udvidet sin Virksomhed* efter at
have prædiket der sang han en af Luthers tyske Salmer. Det
var den Maade, hvorpaa den ny Menighedssang i hin Tid banede
sig Vej.

Imidlertid skred Reformationen frem i Husum. 1526 ophævede
Frederik I den af ham selv tidligere stiftede Messetjeneste i
Helligkors Kapel og henlagde Indtægterne til St. Jørgens Hospital.
Kongen havde saaledes anvist Sporet, som snart efterfulgtes af Byens
evangelisksindede Borgere. De forlangte nemlig, at Alterpræsterne
skulde holde op med deres papistiske Messelæsning, og de trængte
dem til at indgaa en Overenskomst, der 17. Nov. 1527 fik kongl.
Stadfæstelse, i Følge hvilken Vikarerne i Husum skulde ophøre
med deres Vigilier og Sjælemesser; vilde de holde Messer, skulde
det være evangeliske. Dog skulde de ikke nødes til at deltage
i den ny Gudstjeneste, og deres faste Indtægter skulde de beholde
i deres Levetid; men siden skulde Pengene tilfalde de fattige.
Snart efter maatte ogsaa Graabrødrene forlade deres Kloster, og
Husum blev i alt væsentligt en luthersk By. Til Støtte for
Ungdommens Opdragelse i de evangeliske Grundsætninger oprettedes
o. 1528 en Latinskole med Peter Bokelmann (II, 489) som Rektor.
Ved samme Tid maa H. T. være bleven anerkjendt som
Sognepræst i Husum og Byen endelig udsondret fra Mildsted Sogn,
hvis Præst hidtil havde været den egentlige Sogneherre for Husum,
medens Gudstjenesten her for øvrigt var besørget af Vikarer.
Indtægten af St. Jørgens Vikariat henlagdes til Lønning for den ny
Sognepræst. En meget duelig Medtjener havde H. T. faaet i Mag.
Diederich Becker eller Pistorius (XIII, 126), der ogsaa var en af
de tidligere Vikarer ved Kirken og med varm Overbevisning fra
Begyndelsen af havde stillet sig ved H. T.s Side i Kampen for
Reformationen. Disse 2 Mænd deltoge i de Religionsforhandlinger,
som under Hertug Christians Forsæde 1529 fandt Sted i Flensborg
med den bekjendte Sværmer og (senere) Gjendøber Melchior
Hoffmann. H. T. var Hovedordføreren; fra et besindigt luthersk Stade
søgte han at tale Sværmeren til Fornuft; men det lykkedes ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free