Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sørensen, Rasmus Møller, 1799-1865, Skolemand, Lægprædikant og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tog sig af ham. Efter i 3 1/2 Aar at have været Hjælpelærer i
Jelling blev han Elev paa Vesterborg Seminarium 1816-18, Lærer
ved Aarhus Skolevæsen til 1821, derpaa i 6 Aar ved Brandstrup
Skole paa Laaland og endelig 1827 paa Opfordring af Grev F. A.
Holstein Lærer i Venslev paa Holsteinborg. Livlig af Naturen og
paavirket af Grundtvig, for hvis pædagogiske Opfattelse han var
en af de første Banebrydere, bl. a. i en Række kvikt skrevne
Skolebøger, var S. en udmærket Lærer baade som Fortæller og
Kateket. Ved at holde Aftenskole fik han Øje for Betydningen af
en Undervisning for den voxne Ungdom og fremsatte 1843 Plan
til en Skole for Bønderkarle, men det lykkedes ham ikke at rejse
den fornødne Kapital. Efter at have opgivet det grundtvigske
Standpunkt og taget til Orde mod Grundtvig i Spørgsmaalet om
Religionsundervisningen sluttede han sig til de gudelige
Forsamlingsfolk og blev en af deres Ledere. Sammen med Rasmus
Ottesen og Peder Larsen Skræppenborg rejste han om i Jylland og
Fyn for at tale i Forsamlingerne, hvorfor han flere Gange idømtes
Mulkt. Grebet af det vaagnende politiske Liv var han 1842-43
Medudgiver af «Almuevennen», nedlagde 1844 sit Embede, bosatte
sig i Kjøbenhavn og rejste med privat Understøttelse omkring og
agiterede i bondevenlig Retning for at skaffe Bønderne bedre Kaar
som Betingelse for større Oplysning. Hans Andragende om
Hartkornets ligelige Beskatning, Fæstevæsenets Afskaffelse, Tiendens
Afløsning og almindelig Værnepligt fik mange Tusende Underskrifter,
men blev ilde set af Regeringen og gav Anledning til
Bondecirkulæret af 8. Nov. 1845. Heller ikke sin Plan til et Aktieselskab
for Udstykning af Herregaarde, i hvis Bygninger han vilde indrette
Højskoler, lykkedes det ham at virkeliggjøre. Heldigere var han
med Oprettelsen af en Brandassuranceforening i Holbæk Amt. I
Kjøbenhavn holdt han folkelige Foredrag, gav Stødet til Oprettelse
af «Haandværkerdannelses-Foreningen», deltog i de politiske Møder
i Foraaret 1848 og oprettede s. A. med Understøttelse af Kongen
den første Folkehøjskole nord for Kongeaaen i Uldum ved Vejle,
som dog Aaret efter standsede paa Grund af Krigen. Efter at
være faldet i Nørre Sundby ved Valget til den grundlovgivende
Rigsdag blev han Folketingsmand for Sæbykredsen 1849-52, rejste
atter om og agiterede nu for det af ham oprettede
«Folkevenner-selskab»; men da han kun saa ringe Frugt af sit Arbejde i
Befolkningen, udvandrede han 1852 til Wisconsin, hvor flere af hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
