- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVII. Bind. Svend Tveskjæg - Tøxen /
34

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søderberg, Hakon Charles Edvard, f. 1869, Forfatter - Sødring, Frederik Hansen, 1809-62, Landskabsmaler, Legatstifter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

August Herman S. (f. 1842 d. 1892) og Augusta Scharline Partenia
Eleonora f. Hornhaver (f. 1845). Han voxede op i meget smaa
Kaar, kom i Malerlære og havde det tit kummerlig, især da han
gjentagende maatte ligge paa Hospitalet for Benbetændelse (en
Gang i 11 Maaneder). Grosserer Emil B. Sachs, der tog sig af
ham paa mange Maader, hjalp ham omsider til at faa
Skolelærerexamen. Han er nu Lærer i Ballerum ved Thisted. S. var
allerede som Malerlærling begyndt at skrive Vers (i «Nutiden»); under
sit Hospitalsophold fik han læst meget og paavirkedes især af de
russiske Forfattere. Han har udgivet «Ægtemandens Dagbog»
(1897), «De umyndige» (1899), «Gadens Digte» (1900), «Det
daglige Brød» (1901), «Oprøret», et Socialdrama (1902) og «Den evige
Higen» (1902). «Gadens Digte», hvori han med Kjærlighed og
Virkelighedstroskab synger om Livet i de kjøbenhavnske
Smaagader, har især gjort hans Navn kjendt. Digtene ere blevne
oversatte og sungne paa «Uberbrettl» i Berlin. S. ægtede 16. Avg.
1808 Maren Johanne Laurine Holm (f. 27. Jan. 1873), Datter af
Sadelmager Carl L. H. og Ane Margrethe f. Hansen.

Niels Møller.


Sødring, Frederik Hansen, 1809-62, Landskabsmaler,
Legatstifter, var født i Aalborg 31. Maj 1809 som Søn af Kjøbmand
Peder Hansen S. (d. 1839) og Ane Dorthea f. Jepsen (d. 1842). En
Del af sin Barndom tilbragte han med sine Forældre i Norge, men
kom 1825 paa Kunstakademiet i Kjøbenhavn, som han gjennemgik,
samtidig med at han arbejdede ved Haandværket. J. P. Møller
var hans første Vejleder i Landskabskunsten, men en stærkere
Paavirkning modtog han dog af J. C. Dahl; 2 Kopier efter Billeder
af denne Kunstner vare i 1828 det første, han udstillede. Sine
Studier malede han 1829-31, i hvilken Periode han dog ogsaa
udførte et og andet paa kortere Besøg i Norge, mest paa Sjælland
og Møen; 1832-36 hentede han sine fleste Motiver fra Sydsverige
og Norge, i det han dog sidstnævnte Aar rejste til Tyskland, hvor
han, især i München, studerede et Par Aar, og hvorfra han til
Udstillingerne hjemsendte adskillige, til Dels ret omfangsrige, Billeder;
ogsaa efter sin Hjemkomst vedblev han at udstille Malerier efter
sine Studier fra Rhinegnene, Sydtyskland og Tyrol. Agreeret ved
Akademiet blev han, der dog aldrig naaede at blive Medlem, i
1842. 9. Avg. s. A. ægtede han Henriette Marie de Bang (f. 1809
d. 1855), Datter af Ejeren af Herregaarden Sparresholm ved Næstved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:39 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/17/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free