Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syberg, Christian Fritz (egentlig Frederik) Vilhelm Heinrich, f. 1862, Maler - Sylow, Nicolaj Christian Herholdt, f. 1849, Jurist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kraftig poetisk Stemning baarne «Aften og Erotik» (1891),
«Foraar» (1894), «Graa Vinterdag nær ved Fjorden» samt en Række
Tegninger til H. C. Andersens «Historien om en Moder», et
alvorligt og kjærnesundt Værk, der senere er reproduceret.
Mellem S.s andre Arbejder turde «Aftenleg» (1900) regnes for det
betydeligste med den storslaaede Naturskildring, hvori Staffagen –
Almuesfolk holde Runddans mellem Hedebakkerne – udgjør et
saa væsentligt Led. I det hele er S. en Kunstner med udpræget
Sans for det grandiose og med dyb og selvstændig Følelse, der
sjælden undlader at gjøre sig gjældende saa vel i hans mange
Landskaber som i hans Portrætter og andre Figurbilleder. 24. April
1894 ægtede han Anna Louise Birgitte Hansen (f. 1870), Datter
af Dekorationsmaler Peter Syrak H. (f. 1833) og Marie Birgitte f.
Rasmussen (f. 1831 d. 1890).
Weilbach, Nyt Kunstnerlex.
Sigurd Müller.
Sylow, Nicolaj Christian Herholdt, f. 1849, Jurist.
S., der er en Søn af Justitsraad, Byfoged Christian Edvard S. (f. 1797
d. 1866) og Sabine f. Herholdt (f. 1807 d. 1885), er født i Korsør
11. Avg. 1849. Han blev Student fra Roskilde 1867, juridisk
Kandidat 1873 og Kopist i Kriminal- og Politiretten 1875. 1877 erholdt
han Universitetets Guldmedaille for en Afhandling om Bevistheorien
i Christian V’s Lov, hvilken han Aaret efter offentliggjorde i
udvidet Skikkelse under Titelen «Den materielle Bevistheoris Historie
i dansk Ret». Den er især af Interesse ved de fyldige
Oplysninger, den indeholder om de højere Retters Praxis i Slutningen
af det 17. Aarhundrede. Efter en længere Udenlandsrejse, som
han foretog med Understøttelse af det Hurtigkarlske Legat, og
under hvilken han fortrinsvis studerede Retshistorie og Proces,
erhvervede han 1880 den juridiske Doktorgrad for en Afhandling om
«Dommens materielle Retskraft». Allerede inden sin Hjemkomst
havde han 1879 udgivet «Studier paa Civilprocessens Omraade» I.
1880-81 deltog han uden Held i Konkurrencen om det ved A.
Aagesens Død ledigblevne Professorat i det juridiske Fakultet
(Konkurrenceafhandling: «Handlinger paa fremmed Formueretsomraade»).
1884 udnævntes S. til Assessor i Kriminal- og Politiretten, 1887 til
Borgmester og Byfoged i Korsør, 1898 til Birkedommer i
Frederiksberg Birk. Mest bekjendt er hans Navn blevet ved den
omfattende Virksomhed, han i Aarene 1885-96 udfoldede som
Kommissionsdommer, som oftest i Brandstiftelsessager, en Virksomhed, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
