Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svane (Svaning), Hans, 1606-68, Ærkebiskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tillagte Sjællands Biskop, i Juni 1660 havde bevilget, at S. maatte
«nyde og beholde de Bygninger og Hytter, der findes i den svenske
Lejr paa Brønshøj Kirkes og Præstegaards Grund, eftersom Kirken
skal være brøstfældig og Præstegaarden ganske nedbrudt». Efter
Rigsdagen fløde Gaverne endnu rigeligere. Foruden en større
Pengesum og en Karret (et Kjøretøj, som næppe nogen dansk Biskop
før havde besiddet) skjænkede Kongen ham Svendstrup Hovedgaard
og Gods ved Ringsted og udnævnte ham til kongl. Raad, Medlem
af Statskollegiet og Assessor i Højesteret samt tillagde ham Titel
af Ærkebiskop, hvortil senere (1665) kom, at S. udnævntes til
Præsident i det akademiske Konsistorium, en Stilling, ingen før
eller efter ham har beklædt, og som gav ham Rang og Sæde over
Rector magnificus. Da S. 1661 fulgte Prins Christian paa hans
Hyldingsrejse til Norge, gav dette Anledning til, at han ved Kjøb
fra Kronen (faktisk vistnok ved kongelig Gave) erhvervede Godset
Bro eller Broland i Søndfjord i Bergens Stift, senere kaldet Svanø
efter dets ny Besidder.
S. var saaledes – og ikke mindst i egne Tanker – bleven
en Stormand. Universitetets Professorer fik det at mærke, og de
synes at have haft nogen Vanskelighed ved at finde sig til rette
i de ny Forhold, da Ærkebiskoppen forlangte Saadanne Hensyn
tagne til hans Person, som man ikke var vant til. Efter at være
bleven Konsistoriets Præsident ansaa S. det ikke stemmende med
sin Værdighed at indfinde sig i Professorernes Forsamling; alt
skulde dog gaa efter hans Hoved. At der paa den Maade kunde
opstaa ubehagelige Rivninger, er let at forstaa. Man har sagt, vel
nok med nogen Overdrivelse, at Rasmus Vinding var den eneste
Professor, S. stod paa en god Fod med; men faktisk havde han
dog ogsaa Strid med denne. Allerede inden S. var kommen saa
højt til Vejrs, som han senere kom, havde han 1659-60 haft en
langvarig og bitter Strid med Professorerne i Almindelighed og
Dr. Chr. Ostenfeld (XII, 464) i Særdeleshed angaaende et Par
Sager, som i og for sig ikke vare af stor Betydning, men dog
behandledes som Hovedsager. Den ene angik Besættelsen af
Degneembedet i Universitetets Patronatskald Taarnby, den anden drejede
sig om Udbetalingen af det Legat til Universitetet, Biskoppens
Svoger Dr. Henrik Fuiren (V, 488) havde stiftet. Disse
Stridigheder førtes med en saadan Paastaaelighed fra begge Sider, at
Kongen maatte lægge sig imellem for i det mindste at faa en ydre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
