- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
598

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svane (Svaning), Hans, 1606-68, Ærkebiskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Svogerens Vejledning saa god Fremgang, at han 1626 kunde afgaa til
Universitetet. Efter vel bestaaet Prøve blev han optaget i Huset
hos den daværende theologiske Professor Jesper Brochmand, der
var bekjendt som en udmærket Vejleder for de unge Mennesker,
der fandt et Hjem hos ham. Da S. næst Theologien med
Iver havde kastet sig over de østerlandske Sprog, rejste han for
at opnaa videre Uddannelse i disse allerede 1628 til Franeker i
Friesland, hvor Sixtinus Amama, der havde et stort Navn som
Orientalist, da var Professor. Da denne udmærkede Lærer imidlertid
døde efter 2 Aars Forløb, drog S. til Wittenberg, hvor han
fik et Hjem i den ansete theologiske Professor Hülsemanns Hus.
I Maj 1631 blev han kaldt hjem for at disputere for det kongl.
Rejsestipendium. Efter at have bestaaet Prøven under Brochmands
Præsidium begav han sig s. A. til Leiden, da Krigens Forstyrrelser
ikke gjorde det raadeligt at gaa til et af de lutherske Universiteter
i Tyskland, hvortil Stipendiet egentlig forpligtede ham. Efter 1 1/2
Aars Ophold her rejste han 1633 til Oxford. Medens han her med
Flid benyttede det Bodleyanske Bibliothek, fik han Meddelelse
hjemme fra, at han i Sept. 1633 var beskikket til Professor ved
Universitetet i de østerlandske Sprog. For imidlertid at fuldende
sin Uddannelse heri drog han med Kansler Chr. Friis’ Samtykke
først til Paris for at nyde godt af den berømte Gabriel Sionitas
Undervisning i Arabisk. Endelig, efter o. 7 Aars Ophold i
Udlandet, kom han hjem og overtog 1635 sit Professorat efter med
Berømmelse at have aflagt en offentlig Prøve paa sin Kyndighed i
de semitiske Sprog. Kort efter tog han Magistergraden. Som en
af de yngre Professorer beklædte han tillige i nogle Aar Posten
som Universitetets Notarius. 1. Sept. 1639 ægtede han Marie Fuiren,
Datter af afdøde Dr. med. Jørgen F. (V, 490) og Margrethe Fincke,
hvis Fader var den berømte gamle Professor Thomas F. Ved dette
Ægteskab blev S. ikke blot besvogret med den Tids akademiske
Aristokrati, men fik ogsaa en betydelig Formue.

Efter i 10-11 Aar at have virket paa den nævnte Plads i
det filosofiske Fakultet, uden dog at gjøre sig særlig bemærket,
rykkede S. 1646 op i det theologiske og blev s. A. kreeret til
Dr. theol. af sin gamle Velynder Jesper Brochmand, der nu var
Sjællands Biskop. Inden mange Aar skulde han komme til at
indtage Brochmands Plads; thi da dennes 2 Eftermænd døde efter
faa Aars Embedsvirksomhed, befalede Frederik III 26. Juni 1655
Roskilde Kapitel at sammenkalde alle Sjællands Kjøbstadpræster og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0600.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free