- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
593

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sunesen, Peder, o. 1161-1214, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ydmyghed og høviske Væsen. Men P. S. led af Hjemve; Abbed
Vilhelm talte for hans Tilbagevenden, men Sune og Absalon vilde
ikke høre derom. Imidlertid svækkedes hans Helbred ved idelig
Fjerdedagsfeber, og til sidst maatte han drage hjem (o. 1183).
Stephan selv havde tilraadet det; kun krævede han Klosterløftet
overholdt, indtil han blev Biskop, og helst vilde han se ham som
Kannik i Æbelholt Kloster. Ærkebiskop Absalon har imidlertid
villet have ham hos sig for at lede hans Udvikling og dygtiggjøre
ham til at blive hans Arvtager; P. S. blev derfor Kannik i Lund,
og da han havde opnaaet den kanoniske Alder, fik Absalon ham
i 1191 gjort til Biskop over Roskilde Stift, som han selv hidtil
havde styret; fremdeles skulde P. S. dog hjælpe Absalon med de
kirkelige Pligter i Ærkestiftet.

Strax fik P. S. Lejlighed til at virke i sin store Frændes Aand.
Som Absalon satte han Fædrelandets Vel over de kirkelige
Grundsætninger, da han var med at tage den forræderske Biskop
Valdemar til Fange (1192), og han stod ved Absalons Side imod Paven,
da denne krævede Valdemar løsladt. Det var ogsaa en
Fortsættelse af Absalons Gjerning, da P. S. ved sit altid varme Venskab
med Abbed Stephan og Abbed Vilhelm – denne kalder ham sit
«andet Jeg» – blev et nyt Hovedled i Danmarks kulturelle
Samkvem med Frankrig. Forbindelsen udstraktes nu endog til det
politiske. De 3 Venner vare nemlig Mellemmænd, da Planen om
Philip Augusts Giftermaal med Kong Knuds Søster Ingeborg (VIII, 279)
blev fremført, og P. S., ledsaget af Abbed Vilhelm, stod i
Spidsen for den Sendefærd, der bragte den danske Kongedatter
til Frankrig (1193). Det var stolte Øjeblikke, da han i Amiens
overværede Brylluppet og Kroningen af den unge Dronning; men
Ydmygelsen fulgte brat efter, da Philip August pludselig viste Afsky
for sin Brud og forlangte, at de danske Herrer skulde tage hende
med tilbage, hvorpaa han, da P. S. vægrede sig derved, bød
dem forlade Landet. Med tungt Hjærte maatte P. S. da overlade
Ingeborg til hendes sørgelige Skæbne og drage hjem til Danmark.
Og dog har denne Frankrigsrejse paa anden Vis haft gavnlige Følger
for P. S. og hans Fædreland, i det han gjæstede sin fordums Lærer
Stephan, der nu var Biskop i Tournai, og fra denne Bys
Kathe-dral hentede Grundtanken til den herlige Domkirke, som han selv
lod bygge i Roskilde; Ideen til de karakteristiske 3delte
Vindusgrupper laante han senere fra St. Vincents Kapel, som Stephan
byggede mellem sin Domkirke og sin Bispegaard.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0595.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free