Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sunesen, Jacob, o. 1170-1246
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor han havde Gods, men tillige vistnok var kongelig Lensmand
(«Hr. Jacob af Møen»); for øvrigt ejede han Gods bl. a. ved
Roskilde og Holbæk og i Nordsjælland og stod i en Aarrække som
Danmarks mægtigste og fornemste Stormand; hvor han har været Vidne
til Retshandeler, nævnes han foran de andre Adelsmænd, og ved
Valdemars Helgebrudsforordning for Fynboerne (1228) anføres han
som eneste læge Vidne. Sikkert har han fulgt sin Broder Ebbe
paa Sverigestoget, men undslap fra Nederlaget ved Lena (1208);
ligeledes har han været med paa Valdemars forskjellige Krigstog,
og hans nøje Forhold til Hamborgkirken kunde tyde paa, at han
en Tid har været Kongens Høvedsmand i de erobrede Lande ved
Elben. Mest fremtrædende er han dog ved Underhandlingerne
om Kong Valdemars Løsladelse, og det synes, som om han efter
Albert af Orlamiindes Tilfangetagelse (Jan. 1225) har været den
ledende Mand i Danmark. Ved Overenskomsten med Grev
Henrik af Schwerin i Nov. 1225 maatte han være Borgen for
Udbetalingen af Løsesummens anden Del og for Rensborgs Overgivelse
til Grev Adolf IV af Holsten, og ved det endelige Forlig med
Schwerinerne (1230) var han den, der skulde modtage Kongesønnerne
Erik og Abel, naar de udløstes, og han stod forrest blandt
de danske Forlovere for Overenskomsten. Som sine Brødre var
han meget kirkeligsindet. Sorø Kloster gav han Gods paa Sjælland
og Møen, og ved Roskilde Domkirke oprettede han en ny
Præbende, ligesom han skjænkede Kirken Avderød i Nordsjælland.
End videre stod han i nøje Forbindelse med Kathedralkirken i
Hamborg: han lod sig optage i Kannikernes Broderskab og gav
Dekanen Bertold Penge for at afskrive Bøger til Kapitlet, deriblandt
Broderens «Hexaémeron», hvorfor Bertold indstiftede Aartider for
ham og 2 af hans Sønner. Længe overlevede J. S. saa vel sine
Brødre som ogsaa sine Sønner – Andreas Camerarius døde
allerede 1223, Biskop Peder af Roskilde (VIII, 364) 1225 og Johannes
1240 –, og han blev Vidne til Rigets Nedgang under Erik
Plovpenning og det skæbnesvangre Brud mellem hans egen Æt og
Kongen. Han og Biskop Gunner af Viborg stode da ene tilbage
som levende Minder om Valdemarstidens svundne Storhed. J. S.
og hans Hustru Estrid døde begge 1246, efterladende sig Datteren
Ingerd, der var Grevinde af Regenstein (VIII, 297). I sit Skjold
førte J. S. 3 Tværbjælker, hvilket gjenfindes hos flere andre af
Skjalm Hvides Efterkommere.
Hans Olrik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
