Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suhm, Peter Frederik, 1728-98, Historiker, Bogsamler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Holbergs Komedier, der fik S. til at forsøge sig som Komedieskriver,
og det er rimeligt, at Holberg gjærne har villet hjælpe ham paa Vej,
i det han fik S. til at oversætte 2 franske Komedier for Theatret.
I de ovennævnte «Throndhjemske Samlinger» (1761-65)
optræder S. ogsaa som Kritiker: han inddeler de recenserede Værker
i «gode nye Bøger» og «slette nye Bøger»; Rousseaus «Émile»
kommer ind under den sidste Kategori, fordi den foreslaaede
Opdragelsesmethode var «ugjørlig». Den Klopstockske Odedigtning
var ham ogsaa imod som «uforstaaelig og opskruet Snak». Senere
indskrænkes hans kritiske Virksomhed til Censurerne i «Selskabet
til de skjønne Videnskabers Forfremmelse», hvoraf han blev
Medlem 1772, lige efter at han havde vundet Selskabets Pris for sin
nordiske Fortælling «Sigrid eller Kjærlighed Tapperheds
Belønning». At S. var Forfatteren, fik man først senere at vide; i
Steden for Navneseddel fandtes kun en Seddel, hvorpaa stod:
«Bene vixit, bene qvi latuit». Dette Værk gjorde almindelig Lykke:
«Alle erkjendte, at Titelen: Forfatteren af «Sigrid» . . ., var en
Hæderstitel af mere sand Værdi end hvilken som helst Titel, der
kunde meddeles af noget Hof» (R. Nyerup). Æmnet er taget fra
Saxos bekjendte Fortælling, og S. har behandlet det sødlig og
sentimentalt med «Moral» som Topfigur paa Kransekagen, altsaa just
i Tidens Smag. Han havde i sine Fortællinger – siges der i en
Anmeldelse af den senere Fortælling «Alfsol» – ikke moderniseret
sine Helte à la française; dog var han heller ikke bleven
Sandheden tro til Ækelhed. Allerede før «Sigrid» udkom, havde S.
udgivet «Idyller og Samtaler» (1772), der blev averteret med det
Tillæg: «som næppe finder sin Lige i dette Slags», en Række
Skildringer, dels i fuldstændig traditionel Hyrdestil med de
vel-kjendte Hyrdenavne, dels ogsaa med nordiske Navne og Forsøg
paa Sagatone i Sproget, men Parykkerne og Fiskebensskjørterne
stikke igjennem trods al «Nordiskhed». Sin nordiske Digtning
fortsætter S. i de følgende Aar med Fortællinger som «Gyrithe»,
«Frode», «De 3 Venner eller Hjalmar, Asbjørn og Orvarodd»,
«Alfsol» o. a.; ved «De 3 Venner» er der det mærkelige, at «den
værdige Forfatters Yndlingstanke synes at have været den, at de
3 nordiske Hovedfolk bør anse hverandre for Brødre» (Abrahamson),
altsaa en første Spire til litterær Forskandinavisme. – 1774 skrev
S. en politisk Fortælling: «Euphron», som han lod trykke i 2
Udgaver, den ene, bestemt til Uddeling til gode Venner,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
