Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sturz, Helferich Peter, 1736-79, Generalpostdirektør, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og andre af Bernstorff indkaldte fremragende Mænd at kjende,
hvis Omgang vakte hans litterære Evner. Allerede i Foraaret 1767
udgav han «Der nordische Sittenfreund» i 4 Numre, der hudflettede
et i Kjøbenhavn udkommende moraliserende, tarveligt Tidsskrift af
samme Navn. Omtrent samtidig udgav han et Sørgespil under
Titelen «Julie», en temmelig værdiløs Efterligning af Lessings «Miss
Sara Sampson». Dramet er ledsaget af et Brev om Scenens ydre
Indretning og det tyske Dramas Opgaver, og han opfordrer
dramatiske Forfattere til at behandle nationale historiske Æmner. S.
var en Mand med mange Talenter, en fremragende Portrættegner,
hvis Billeder udmærkede sig ved træffende Lighed, en aandfuld
Kunstkjender, hvis Domme skattedes højt af Samtiden, en vittig
og behændig Causeur og en korrekt og smidig Hofmand,
«elskværdig og almindelig afholdt», som U. A. Holstein vidner, «men
ogsaa meget forfængelig og intrigant».
Efter Bernstorffs Fald i Sept. 1770 forblev S. kun paa sin
Velynders udtrykkelige Befaling paa sin Post og blev derefter stærkt
protegeret af Struensee. Den ny Udenrigsminister, v. d. Osten,
berøvede ham Stillingen i det tyske Kancelli i Dec. 1770, men til
Gjengjæld udnævntes han til Kommitteret i Generalkommercekollegiet
(Juni 1771). I Sommeren 1771 var han næsten daglig ved
det kongelige Taffel og fik det Hverv at tegne Dronningens
Portræt. Dette skulde blive skæbnesvangert for ham, da det store
Opgjør, «den frygtelige Opvaagnen», snart efter fulgte. Faa Dage
efter Struensees Fald blev han afskediget og arresteret, men
løslodes efter 4 Maaneders Forløb og fik tildelt Vartpenge. 1773
udnævntes han til Raad ved Regeringen i Oldenborg og fik Aaret
efter Titel af Etatsraad. Hertug Frederik August af Oldenborg
yndede S. personlig, men Livet i den lille, snævre Residens og
den begrænsede Virkekreds tilfredsstillede ham ikke. Han søgte
Trøst i litterære Sysler, blev Medarbejder i Boies «Museum» og
offentliggjorde heri en Række formfuldendte Essays, der have givet
ham Ry som en af de ypperste Prosaister i den tyske Litteratur.
End videre fremkom hans 1777 forfattede varmtfølte og interessante
Erindringer om J. H. E. Bernstorff. 1779 udgav han sine samlede
Skrifter.
S. afgik ved Døden, tidlig ældet, som hans Hustru vidner, «af
Næringssorg og martrende Bekymringer», skuffet over sit Livs
fejlslagne Forhaabninger, 12. Nov. 1779 under et Besøg hos en Ven
i Bremen. – S. havde 1774 ægtet Sara Sophie Vilhelmine Mazar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
