Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kratzenstein-Stub, Christian Gottlieb, 1783-1816, Maler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Hydraulik; men derefter fik hans Lyst til Tegning og Maling
Overtaget, og han gav sig nu i Lære hos Abildgaard for at blive
Maler. Længe holdt han dog ikke ud her, men besluttede at
uddanne sig paa egen Haand. Endnu var han dog ikke helt klar
over, hvad hans Livsgjerning skulde være, og først hans Forlovelse
i 1808 med en Datter af Provst Troels Smith, Mille Johanne S.,
siges at have bevirket, at han nu for Alvor bestemte sig for
Kunsten. For at lære noget mere ved Studiet af den store Kunst
begav han sig i 1809 udenlands, til Frankrig og Italien. I Paris
paavirkedes han, hvad hans Portrætter siden viste, af Gerard; i
Rom kom han under Indflydelse af Thorvaldsen, efter hvis
Komposition han i 1810 gjorde et Oljebilled: «Amor med Sommerfuglen».
I 1811 vendte han tilbage til Kjøbenhavn og fejrede sit
Bryllup. Hans Produktion blev nu livligere, og han udførte i de
kommende Aar dels en Række Portrætter – mest Damer af det
fornemme kjøbenhavnske Bourgeoisie –, dels en Række figurlige
Kompositioner, der enten omhandlede Sagnet om Amor og Psyche,
eller hvis Æmner vare laante fra Ossian-Digtningen. Største Delen
af disse Kompositioner naaede dog ikke ud over Tegningen eller
Skitsen. Kun Billedet «Ossian og Alpins Søn» (senere indlemmet
i den kongl. Malerisamling) lykkedes det ham at fuldføre før sin
tidlige Død. Desuden havde han i 1813 malet Billedet «Hother
og de 3 Skovnymfer» (efter Saxo), paa hvilket han optoges som
Medlem af Akademiet.
K.-S.s Helbred havde aldrig været synderlig stærkt, og hans
Sind havde alt for ofte savnet den fornødne Ligevægt. Nu bidrog
Græmmelsen over Tabet af en lille Datter til yderligere at svække
hans Legeme og hans Humør. «Han var mere tilgængelig for
Sorg end for Glæde.» I Saadanne Stunder fandt han en Lindring
i Musikken, for hvilken han fra sin tidligste Ungdom havde næret
den mest levende Interesse, og som efterhaanden blev ham en
saadan Livsfornødenhed, at han end ikke kunde male, undtagen hans
Hustru spillede paa Harpe for ham. Ulykkeligvis hændte det, at
han ved et Par Lejligheder, som f. Ex. da han paa Gavnø i en
iskold Sal maatte male Baron Reedtz-Thotts døde Barn, paadrog
sig heftige Forkølelser, der angrebe hans Bryst. Han blev «sær og
vranten», sygere og sygere, indtil Sygdommen til sidst gik over til
Tæring. For om muligt at komme til Kræfter i Landluften tog
han om Sommeren 1816 ud til en Søster paa Kalundborg Ladegaard,
men her døde han 24. Juli s. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
