- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
521

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stub, Christian, o. 1693-1736, retshistorisk Forfatter - Stub, Iver, -1611, Professor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

uden Ansøgning til Generaltoldforvalter sammesteds. Men denne
Stilling som Regnskabsbetjent behagede ham ikke. Han havde i
Nov. 1728 faaet Ventebrev paa Vicelagmandsembedet i Bergen, og
da dette ikke blev ledigt, søgte han i Nov. 1734 Ventebrev paa
samme Embede i Throndhjem og midlertidig 300 Rdl. som
Ventepenge af sin Eftermand i Generaltoldforvalterembedet. Men 7.
Jan. 1735 fik han sin Afsked fra dette Embede med 300 Rdl. i
Pension af sin Eftermand. S. A. sattes han under Tiltale af
Generalfiskalen for en Gjæld af o. 3700 Rdl. til den kongl.
Partikulærkasse, som Kavtionisten Oberstlieutenant P. Colbjørnsen formentlig
senere dækkede, og 18. Dec. 1736 døde S. ugift.

Stubs Breve til Gram i det kongl. Bibl.
Danske Saml. I, 398 ff.
Kofod Ancher, Dansk Lovhist. I, Fortalen.

H. Matzen.


Stub, Iver, –1611, Professor, var født i Nærheden af Ribe
paa Skodborghus, hvor hans Fader, Friseren Peder S., var kongl.
Forvalter (d. o. 1568). Moderen, Valborg Krampe, blev efter sin
første Mands Død gift med Hans de Hundt, Apotheker i Kjøbenhavn.
Om L S. vides, at han har studeret i Rostock, Wittenberg
og Leipzig. I Wittenberg, som han besøgte 2 Gange, tog han
vistnok Magistergraden. Siden boede han hos Moderen i Kjøbenhavn
«og blev efter Mesterstand ypperlig nok holdt i den Tid».
1582 blev han Rektor ved vor Frue Skole i Kjøbenhavn samt
Lector musices ved Universitetet, og kort efter fik han en Hustru
(Lisbet) fra Biskop Poul Madsens Hus. 1589 blev han Professor
Pædagogicus, og 1594 overtog han Lærestolen i Hebraisk, ved
hvilken han forblev, skjønt det 1608 blev tilbudt ham at rykke op
til Professoratet i Dialektik. 1597 blev det overdraget ham i
Forening med Dr. Thom. Fincke at drage over til Hven for at undersøge,
om der var tilføjet Tyge Brahes efterladte Instrumenter nogen
Skade, saaledes som Rygtet gik. Nogen Erklæring om Resultatet
af Undersøgelsen er dog ikke bevaret. 1604 blev S. efter Tur
Universitetets Rektor, i hvilken Egenskab han lod optage en siden
længe, benyttet Jordebog over dets Gods og satte igjennem, at dets
Foged Niels Pedersen, en mægtig Person med store Forbindelser,
blev afskediget for uredelig Embedsførelse. Næsten samtidig blev
han selv indviklet i en vanskelig Arvestrid med sin Halvbroder
Lucas Hansen, hvilken faldt saa uheldig ud for S., at han blev
underkastet Rigens Forfølgning og i et Aar maatte opholde sig
uden for Riget, medens et Par af hans Medlærere viste ham den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0523.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free