Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stolberg, Friedrich Leopold Rigsgreve, 1750 - 1819, Digter og Diplomat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Universitetsaar til ivrig at studere Græsk. F. L. havde en egen
lyrisk Evne til at skrive lige ud af sit eget Indre, i hyggelige,
hjemlige Toner, og flere af den Slags Digte skrive sig fra Tiden
omkring Moderens Død (1773-74); derimod gjør han ikke saa
meget Væsen af en ulykkelig Ungdomskjærlighed som mangen en
anden tysk Digter.
Efter den berømte Schweitserrejse (s. ovfr. S. 452) gjaldt det
for F. S. at finde en Stilling, hvis Indtægter kunde bøde paa hans
egne tarvelige Finanser. Han blev da 1776 oldenborgsk Overskjænk
og Gesandt ved det danske Hof, i hvilken Stilling han
forblev i 4 Aar, tit nok kjed af Byens Uro og trykkende Luft,
men søgende Trøst i Landlivet sammen med sine holstenske
Venner. De 2 næste Aar (1780-82) vare i mange Henseender
skæbnesvangre for F. S. og truede baade hans Existens og hans
Sindsligevægt. Hans yngste Broder, Magnus (f. 30. Nov. 1760), faldt i
en Duel i Kiel 14. Dec. 1780, hans Veninde Emilie Schimmelmann
døde, Bernstorff blev styrtet, og F. S. forlangte sin Afsked, fik
imidlertid først en lang Permission og endelig sin Demission i Nov,
1781, saaledes at han endnu var Overskjænk og Vicehofmarskal
ved det fyrstbiskoppelige Hof i Eutin. I 1782 døde hans ældste
Søster, Henriette, A. P. Bernstorffs Hustru, og dette Dødsfald
nedslog ham dybt, men hans Sindsstemning var allerede den Gang
bleven lysere igjen; han havde fundet Trøst og Opmuntring i sin
Kjærlighed til den smukke, unge og almindelig beundrede Agnes
v. Witzleben (f. 9. Okt. 1761), med hvem han blev gift i Juni
1782. Aaret efter fik S. en Søn og 1785 under et Ferieophold i
Kjøbenhavn en Datter; begge disse Begivenheder saa vel som sin
hele huslige Lykke har han foreviget i Digte og Breve. Da
Hertugen af Oldenborg døde, blev S. sendt i en særlig Mission til
St. Petersborg for at notificere den sørgelige Begivenhed og blev
meget feteret samt gjorde Bekjendtskab med Hamann og Hippel.
I Neuenburg, hvor F. S. var bleven ansat som oldenborgsk
Landsdommer, døde hans elskede Hustru 15. Nov. 1788; han søgte og
fik sin Afsked af den oldenborgske Tjeneste og drog 1789 som
dansk Gesandt til Berlin.
Her indtræder et vigtigt Vendepunkt i F. S.s Liv, i det hans
originale poetiske Produktion i alt væsentligt maa anses for at
være afsluttet med dette Aar, og de nye Forhold, han kom ind i,
stærkt begunstigede og fremmede hans længe nærede Tanke, at
gaa over til Katholicismen. Maaske netop den store Sorg over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
