Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stockfleth, Harald Viggo, 1824-79, Veterinær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
arbejdede under Vejledning af den dygtige Praktiker H. P.
Tolstrup, som siden 1813 havde været Dyrlæge ved Veterinærskolen
og selvfølgelig sad inde med en overordentlig stor Erfaring, der
nu kom hans opvakte og livlig interesserede Lærling til gode.
Sygdom nødte 1846 S. til at opgive Stillingen ved Skolen, og af
Helbredshensyn tog han 1847 Bolig i Valby. Her kom han sig,
og han fik efterhaanden en stor Praxis, som forøgedes, efter at
han i 1848 var flyttet til Vesterbro. Efter at Tolstrup i 1847 havde
forladt Veterinærskolen, havde man forsøgt at undvære en
«Dyrlæge» ved denne, men Praxisen tog betænkelig af, og for at
ophjælpe den blev man nødt til i 1850 at opfordre S. til at overtage
Tolstrups gamle Stilling. Han virkede nu med saa megen
Dygtighed, at man i 1858 ved Flytningen af Veterinærskolen til den
nyoprettede Veterinær- og Landbohøjskole betroede ham, den «ulærde»
Dyrlæge, en Lærerplads ved samme og ansatte ham som Lektor i
Kirurgi og Fødselshjælp samt i ambulatorisk Klinik, i hvilken
Stilling han forblev til sin Død.
S.s Ansættelse som Lærer vakte stor Glæde inden for
Dyrlægestanden, der for første Gang saa en af sine egne, som slet
ikke havde anden Uddannelse end Dyrlægens, vinde frem i første
Linje. Og de store Forventninger, man nærede til ham, bleve
ikke skuffede. Hele sit Liv igjennem virkede han med rastløs
Iver for sit Fags Fremme. Han var en udmærket Lærer, i det
han med fremragende praktisk Dygtighed forbandt en usædvanlig
videnskabelig Begavelse, utrættelig Flid og klar Fremstillingsevne.
Han har ikke blot haft den store Betydning paa de pathologiske
Fags Omraade at være Bæreren af den gode, men noget
hensygnede Tradition fra Abildgaards og E. Viborgs Dage; han har
tillige bidraget væsentligt til at bringe Veterinærvidenskaben fremad.
Medens S. paa det praktiske Omraade havde faaet en god Vejledning,
var hans videnskabelige Uddannelse sikkert fra først af meget
mangelfuld; her maatte han uden Tvivl væsentlig blive Avtodidakt,
og desto mere maa man beundre den Indsigt, han efterhaanden
opnaaede. Noget bidroge hertil forskjellige Studierejser, han imellem
1853 og 1876 foretog til Tyskland, Østerrig, Schweits, Norditalien,
Frankrig, Belgien, England, Skotland og Sverige, og ikke ringe
Nytte har han sikkert haft af den Forbindelse med Lægevidenskaben,
hvori hans yngre Broder Lægen W. S. bragte ham, men
først og fremmest var den dog Resultatet af hans udmærkede
Iagttagelsesevne og af den videnskabelige Grundighed, hvormed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
