Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stillmann, Laura Henriette Jasmine, f. 1830, Danserinde - Stisen, s. Stigsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Theaters Ballet, allerede som Barn ind paa Danseskolen. 17 Aar
gammel debuterede Jfr. Stramboe 3. Dec. 1847 som Therese i
«Søvngængersken» og vakte, endskjønt hun ikke udmærkede sig
ved nogen særlig koreografisk Virtuositet, strax Opmærksomhed ved
sin talende Mimik; ogsaa Udførelsen af hendes 2 andre
Debutroller, den vanvittige Nina i «Nina» og Margaretha i «Faust»,
viste hendes mimiske Evner; efter den sidste skrev Goldschmidt,
at hun var «vistnok et meget stort Talent, maaske mere end
Talent; hendes Styrke er Simpelhed, Evnen til at give meget med
tilsyneladende lidt, med Øjet, med et Smil». Jfr. S., der 1849
udnævntes til Sekonddanserinde og 2 Aar efter til kongl. Danserinde,
fik snart som Fenella i «Den stumme i Portici» (1850) Lejlighed
til at aabenbare sit Temperaments Lidenskabelighed og sin Følelses
Styrke, og hun, der 13. April 1852 ægtede ovfr. nævnte Arkitekt
J. A. Stillmann, indtog i de følgende Aar en Førsterangs Plads som
mimisk Kunstnerinde, udførende snart koket-skjælmske, snart
flammende-voldsomme Roller. Som Asta i «Fjældstuen» (1859) naaede
Fru S.s dramatiske Begavelse sit Højdepunkt: «simpelt og sandt
gjengiver hun Naturbarnet i dets Kraft og barnlige Blidhed, i dets
Glæde og Sorg, Kjærlighed og Skamfuldhed og endelig i dets
ubændige Vildhed» (Goldschmidt). Fristet af sine mimiske Sejre
forsøgte Fru S. i 1860-61 Overgangen til Skuespillet; hun
modtoges ved sin første Debut, 15. Sept. 1860, som Pernille i
«Pernilles korte Frøkenstand» strax med Bifald, men da hun begyndte
at tale, var det, «ligesom man blev forundret derover og følte sig
skuffet derved» (M. V. Brun), og da hun selv efter endnu at have
prøvet sine Kræfter paa Nancy i «Fejltagelserne» og Marianna i
«Tilfældet har Ret» indsaa, at hun i Skuespillet ikke, i det mindste
ikke i de første Aar, om nogen Sinde, vilde naa den Kunsthøjde,
hun indtog i Balletten, opgav hun Forsøget og hævdede endnu i
en Aarrække ubestridt sin Plads som Ballettens Karakterskuespillerinde.
Blandt hendes senere Roller maa særlig nævnes Louise i
«Livjægerne paa Amager», hvor hun udfoldede et lige saa muntert
som drilagtigt Koketteri; i denne Rolle fejrede Fru S. 3. Dec. 1872
under stor Begejstring fra Publikums Side sit 25 Aars Jubilæum,
og i den sammen med Fenella i «Den stumme i Portici» tog hun
ikke mange Aar efter, 2. Juni 1878, Afsked med Theatret.
Bournonville, Mit Theaterliv II, 66 f.
Folkets Avis 2. Juni 1878.
Arthur Aumont.
Stisen, s. Stigsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
