Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stephens, George, 1813-95, Folkemindesamler og Runeforsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Varianter aldrig miste sin Betydning. 1853 begyndte de samme
Forfattere en Udgave af «Sveriges historiska o. politiska visor»,
bygget paa fælles Bibliotheksgranskninger og «den samling af
sällsynta och till en stor del uniqua tryckta flygblad och skillingsviser,
som den ene af oss, G. S., under en följd af år med betydlig
ansträngning lyckats hopbringa». Ogsaa dette Arbejde naaede ikke
længere end til 1. Bind; den omfattende Udgave af Folkeviser,
hvortil det skulde danne Begyndelsen, udkom aldrig i Trykken.
For saa vidt var dette Tab ikke stort, som Udgiverne i
litterærkritisk Henseende lode en Del tilbage at ønske; og de havde ingen
Forstaaelse af de Udgiverprincipper, der nylig med Sv. Grundtvig
havde begyndt deres Sejersgang. Resultatet af S.s Samlerflid kom
derimod i ret stort Omfang Videnskaben til gode gjennem
Indledninger og Tillæg til «Danmarks gamle Folkeviser». Jævnsides
hermed udgav S. gamle Skrifter for Fornskriftselskabet, især det store
«Fornsvensk Legendarium» (1847-58, Tillægsbind 1874), hvor han
tillige søgte at udpege Legendernes Indhold af Folkedigtning og
gamle Mythetræk. Til denne Tid hører ogsaa hans «Britiska o.
fransyska håndskrifter i Stockholm» (1847). Med Opholdet i
Sverige var dog denne litterære Virksomhed til Ende; hans Interesse
for Folkedigtningen fik ikke mere den rette Næring. Naar nogen
senere spurgte til den, svarede han, at nu var der saa mange
Arbejdere paa det Omraade, men den Gang var han den eneste.
I 1851 udnævntes han til Lektor i Engelsk ved Kjøbenhavns
Universitet, i 1855 blev han Professor og var for Resten af Livet
knyttet til denne By. Her samlede han sine Kræfter om de ældste
nordiske og engelske Runeindskrifter, hvori han mente at finde
Mindesmærkerne fra det fælles skando-engelske Sprogtrin. Ved
udsendte Tegnere og ved en omfattende Brevvexling skaffede han
Billeder af en Mængde ellers lidet kjendte Mindesmærker; og
saaledes kunde han begynde det pragtfulde Folioværk «Old Northern
runic monuments» (2 Bind 1866-68, et stort Tillægsbind 1884 og
et mindre 1901; desuden den forkortede Udgave «Handbook of
Old Northern runic mon.», 1884, og «Runehallen i Oldnordisk
Musæum», 1868). Uheldigvis mødte hans Arbejde strax Modsigelse
i S. Bugges og Wimmers Runeforskninger, der forkastede baade
S.s Sprogopfattelse og hans Vurdering af enkelte Runer (Indlæg
fra begge Sider i «Aarbøger f. Oldkyndighed» 1866-68); og
efterhaanden viste det sig, at hele det yngre Slægtled af Sprogforskere
var fremmed for hans Tankegang. Forgjæves sendte han i Ny og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
