Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stendrup, Jacob, 1756:-1836, Overretsassessor - Stenersen, Peder Christopher, 1723-76, Præst og Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frederikke Brieghel (f. 9. Okt. 1768 d. 13. Maj 1833), Datter af
Livkirurg Joh. Friedr. B. (III, 58) og Juliane Dorothea f. Riese.
Øst, Materialier t. et dansk biogr.-lit. Lex. Sp. 718 ff.
Sofus Elvius.
Stenersen, Peder Christopher, 1723-76, Præst og Digter,
fødtes 9. April 1723 som Søn af Foged Svend S. paa Stejg i
Gudbrandsdalen og Søster Cathrine f. Bruun. Han blev Student 1738,
var Dekan, ɔ: Formand for et af Bordene, paa Kommunitetet,
hvilket vidner om, at han var vel anset blandt sine Kammerater,
og blev Magister 1748. S. A. skrev han sine «Kritiske
Betænkninger» over de Forsøg, hans bekjendte samtidige, Mag. Eilschow
(IV, 465), i nogle Disputatser havde gjort paa at afløse de
fremmede videnskabelige og filosofiske Kunstord med danske. S.
misbilliger ikke i og for sig denne Stræben, men er ikke altid
tilfreds med Eilschows Nydannelser; han henviser i Stedet til
Gjenoptagelse af gamle Ord fra Folkedialekterne og foreslaar virkelig i
flere Tilfælde heldigere Udtryk. Ikke desto mindre gav Eilschow
ham et temmelig hidsigt Gjensvar, saa at denne som saa mange
andre bella grammaticalia blev ført med ufornøden Bitterhed. S.s
sproglige Interesse viser sig ogsaa i de Forsøg, han i nogle af
sine Skrifter gjorde paa at indføre smaa Begyndelsesbogstaver i
Substantiver.
Aaret efter blev han Præst i Udby ved Holbæk, hvor han
1760 ægtede Formandens Datter, Anna Jensdatter Jessen (f. 1728
d. 1776). 1764 forflyttedes han til Tølløse og Aagerup, hvor han
døde 17. April 1776. Det hedder om ham, at han var en klog
og beleven Mand, der omgikkes Egnens Godsejere, hvad der ogsaa
fremgaar af nogle af hans utrykte Digte (Additam., 8vo, Nr. 7 paa
Universitetsbibliotheket).
Med Klopstocks Indkaldelse til Danmark begyndte der at
brede sig en ny poetisk Smag, der lagde Vægten paa Følelse og
Stemning og gjærne anslog en høj, pathetisk Tone i urimede Vers
og frit slynget Ode- og Dithyrambestil. Det var især unge
Nordmænd, der stærkt paavirkedes af Klopstock baade til Angreb og
Forsvar. Gerhard Treschow parodierede hans Odestil, som
derimod fandt ivrige Forfægtere i Nic. Nannestad (XII, 127) og S.,
hvis, i øvrigt temmelig ubetydelige, «Kritiske Tanker over rimfri
Vers» (o. 1752) hævder den religiøse Digtnings Betydning over for
den indbrydende Vantro og protesterer mod den Tvang, Rimet
paalægger Tanke og Udtryk. Et Par Aar efter optraadte han selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
