Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Stemann, Poul Christian, 1764-1855, Gehejmestatsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indvandt som Ejer af Valbygaard i Slagelse Herred, hvilken han
havde kjøbt 1805, efter at han havde afhændet Benzonslund. 1813
nedbrændte Akademibygningen. Om Ildens Opkomst vides intet
med Sikkerhed. Klosterets gamle Arkiv og S.s eget store
Bibliothek gik op i Luer. S. tog med sin Familie Ophold i
Forvalterboligen. Det følgende Aars Hovedbegivenhed: Tabet af Norge,
berørte ham meget smertelig; men han hørte til dem, der aldrig
tabte Troen paa Fædrelandets lykkelige Fremtid, og hans
Handlekraft svækkedes ikke af Modgang. S. havde i sit Ydre noget
haardt og koldt, stundum kunde han være meget frastødende, men
han havde alligevel et varmtfølende Hjærte, og det var en
Hovedegenskab hos ham, at han rolig kunde høre paa uforbeholdne,
aabenhjærtige Udtalelser af dem, med hvilke han forhandlede.
Ved Kronings- og Salvingsfesten 1815 gav Frederik VI S. et nyt
Bevis paa sin Naade, i det han udnævnte ham til Gehejmekonferensraad;
S. var 1801 bleven Kammerherre, og 1808 hædredes han
med Danebrogsordenens Storkors. Sin Forvaltning af Akademiets
Gods fortsatte han i det gamle Spor. 1818 fik han et nyt
Tillidshverv, da han blev en af Repræsentanterne ved Nationalbanken,
hvorved han kom til at deltage i dennes Overbestyrelse.
Gjenopførelsen af Akademiets Hovedbygning foretoges med store
Omkostninger, og 1827 indviedes højtidelig Akademiet tillige med
Opdragelsesanstalten og Skolen. Men den Gang var S. ikke længer
Amtmand i Sorø; thi efter J. F. Kaas’ Død var han 22. Jan. s. A.
bleven udnævnt til Gehejmestatsminister, Kancellipræsident,
Justitsminister og kongl. Bankkommissær; tillige overtog han Direktionen
af Herlufsholms Stiftelse, der tilkom Kancellipræsidenten som
saadan. Ved Fratrædelsen af Amtmandsstillingen og Godsforvaltningen
i Sorø modtog han fra Akademiets Lærere en i varme Udtryk
affattet Adresse, hvori der ydedes hans Retsind og store Dygtighed
som Administrator fortjent Anerkjendelse. Han efterlod, som det
er blevet sagt, Amtet og dets Kjøbstæder i den fortrinligste Orden
med alle Kasser fyldte. Akademiets Gods var ved Kjøb blevet
betydelig forøget, og det havde en Kapitalformue paa 600000 Rdl.
I 21 Aar beklædte S. Stillingen som Præsident for det danske
Kancelli og som Statsminister og udøvede derigjennem en i
mangfoldige Retninger afgjørende Indflydelse paa Statsstyreisen.
Kancelliet fungerede nemlig som et almindeligt Statssekretariat, gjennem
hvilket de øverste Embedsmænd beskikkedes og Forandring i de
andre Kollegier foretoges, ligesom Kommissioner, der skulde virke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
