- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
359

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steffensen, Hans Christian, f. 1837, Generalavditør, Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1837 i Hammelev i Nordslesvig blev han 1859 Student fra Haderslev
Latinskole, 1864 juridisk Kandidat. Efter i nogle Aar at have
været Fuldmægtig paa Retsbetjentkontorerne i Øster Flakkebjærg
Herred og Sorø blev han 1871 ansat som Assistent i Ministeriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet og forblev i denne Stilling
indtil 1873. Allerede i 1872 var han imidlertid bleven udnævnt til
Avditør, og som saadan gjorde han Tjeneste i en Aarrække i
Aalborg og derefter (1880-83) i Kjøbenhavn. 1883 udnævntes han
til Generalavditør efter Bornemann.

Ved Valgene i 1879 kom S. som ved en Hændelse ind i Folketinget.
Det stedlige Højre havde indvarslet til et Møde i Aalborg og
lovet at fremstille sin Kandidat. Denne kom kort før Mødet, men
udtalte sig for Komiteen paa en Maade, der gjorde hans
Uanvendelighed som Højrekandidat indlysende. Da Urviseren nærmede
sig Klokkeslættet for Mødet, lod S. sig, for at forebygge en Fiasko,
overtale til at træde op som Kandidat, vis paa, at Valgdagen vilde
danne den yderste Termin for de derved paadragne Forpligtelser.
Udfaldet blev det modsatte. S. sejrede over Grev Tramp, og
hermed var en betydelig politisk Løbebane begyndt. I 1881
gjenvalgtes S. dog ikke, og da han i 1883 ved et Suppleringsvalg paa
Frederiksberg var valgt til Ph. Schous Eftermand imod C. V.
Nyholm, blev hans Valg ikke godkjendt førend Periodens Udløb i
1884, da Nyholm fortrængte ham. I 1888 indtraadte S. atter i
Rigsdagen, i det han blev Ussings Afløser som kongevalgt
Landstingsmand.

Skjønt det var en ualmindelig kort Rigsdagsvirksomhed, der
laa forud for S.s Indtræden i de kongevalgtes Række, stod det
fast i den almindelige Bevidsthed, at han var en politisk Kraft af
Betydning. Grundige Kundskaber og velskolet juridisk Dygtighed
forenede sig med denne særlige Evne, der betegnes som politisk
Blik, og som ved en Analyse vilde vise sig at være sammensat af
ikke saa faa Bestanddele; dertil kom, at S. var af dem, der ikke
vare bange for at lægge Skulder til i Arbejdet. S. blev Ordfører
for en hel Række Udvalg: Konsulatafgifter (1887), Forandring af
Korntiende (1887), Margarine (1887 og 89), Fæste- og Lejehusmænds
Kaar (1888 og 89), Snekastning (1889 og 90), Højtidsoffers
Afløsning (1893 og 95), Optagning af Vrag (1896), Fiskeri i ferske Vande
(1897), Kystfredning (1899 og 1900). Landstingets nye Forretningsorden
af 1. April 1895 skyldes for en væsentlig Del S., der var
Udvalgets Formand og Ordfører; ved Valgbrevenes Prøvelse har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free