- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
354

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steffens, Henrich (Heinrich), 1773-1845, Naturforsker og Filosof

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forskjellig Maade. Enhver af disse havde et aabent Blik for hans
store, vækkende Betydning. Men ingen af dem blev ubetinget
Tilhænger. Alle modtoge de det nye med selvstændig Kritik, en
Kritik, der havde været S. selv ganske fremmed eller højst kun
havde dæmret et Øjeblik for hans Bevidsthed, da han en Gang i
Bamberg traf nogle unge Læger, som praktisk vilde overføre Naturfilosofien
i deres Lægevirksomhed. Den danske Romantik, der samtidig
spirede frem, blev derfor vidt forskjellig fra den tyske, og end
ikke Oehlenschläger, som vel var den, der personlig nærmest
sluttede sig til S., blev strængt taget noget Øjeblik i sit Liv
fuldstændig tysk Romantiker. Jordbunden var i Danmark sundere
end i Tyskland. Det meget sygelig overdrevne hos S. stødte selv
Vennerne fra, og for de fjærnerestaaende kom hertil endnu hans
Forfængelighed og overmodige Selvfølelse, der ofte gave sig
uforsigtige Udslag. Den ældre Slægt saa derfor i S. blot en usund
Fantast, som det ikke vilde være heldigt at knytte til sig. Niels
Treschow blev kaldet til filosofisk Professor, og S., som 4. Sept.
1803 havde holdt Bryllup i Halle og ført sin unge Brud til
Kjøbenhavn, følte sig paa ny mere og mere fremmed blandt
Omgivelserne. Selv hans Rejsestipendium fordrede Regeringen
tilbagebetalt, da han efter dens Mening havde misbrugt det, og kun med
Møje lykkedes det Schimmelmann at skaffe ham fritaget for denne
Forpligtelse. Man forstaar, at han under disse Omstændigheder
greb til med Glæde, da der i Foraaret 1804 blev tilbudt ham en
Professorplads i Halle i Filosofi, Mineralogi, Fysiologi og
Naturhistorie. Men dermed var Baandet mellem S. og hans Fædreland
bristet; hans øvrige Livsgjerning kom til at tilhøre Tyskland. Kort
og træffende har Grundtvig karakteriseret Betydningen af hans
Besøg med de Ord: «Han kom og svandt som et Luftsyn. Det var
godt, thi han havde vist ellers forvirret . . . mange Hjærner. Nu
derimod vakte han kun Eftertanke.»

Ogsaa i Halle gjorde S. snart Opsigt ved sin store Veltalenhed
og vandt mange af de unge, medens Forholdet til hans
Kolleger, der ikke hyldede den nye Lære, var mere spændt. Kun
med Schleiermacher sluttede han snart et fortroligt Venskab. Han
udgav her «Grundzüge der philosophischen Naturwissenschaft» (1806),
der dog nærmest blot er en Samling romantiske Aforismer. En
ubehagelig Afbrydelse led hans Virksomhed, da Napoleon efter
Slaget ved Jena ophævede Universitetet. 1808 aabnedes det
imidlertid igjen under Jeromes Styrelse, og S. virkede endnu nogle Aar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free