- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
351

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steffens, Henrich (Heinrich), 1773-1845, Naturforsker og Filosof

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Selvfølelse. Hverken i Tale eller Gjerning var han i Kammeraternes
Øjne ganske paalidelig. Men var der end adskilligt, der stødte
fra, ikke mindst en vis usund Mangel paa Ligevægt, der faldt hans
mere sindige Kammerater stærkt i Øjnene, laa der dog bag alt
dette saa megen Blødhed og Hjærtensgodhed, at man tilgav ham
og holdt af ham alligevel. I Helsingør og Roskilde havde han
gaaet i disse Byers lærde Skoler, i Kjøbenhavn blev han privat
forberedt til Universitetet. 1790 blev han Student, og Aaret efter tog
han 2. Examen. Hans Moder havde ønsket, at han skulde studere
Theologi, og selv havde han i sine Barneaar drømt om det samme.
Hans senere Omgivelser førte ham imidlertid i andre Retninger.
Baade i Hjemmet og hos Morbroderen, Overlægen, den senere
Professor, F. L. Bang (I, 477), var det først og fremmest Medicinere,
han stødte sammen med. O. H. Mynster havde en stor Indflydelse
paa S. som paa alle sine Omgangsfæller. Endnu et Par andre
Omstændigheder traadte til, og S. førtes saaledes efterhaanden mere
og mere ind paa Studiet af Naturvidenskaberne, særlig de
beskrivende og fremfor alt Mineralogien og den dertil sig knyttende
Geologi. Da Faderen, nærmest paa Grund af Pengevanskeligheder,
1792 lod sig forflytte til Rensborg, maatte Sønnen overtage en
Huslærerplads hos en Slægtning i Ods Herred; men da han hurtig
viste sig ganske uskikket til denne Gjerning, tog Morbroderen sig
af ham, saa at han atter kunde vende tilbage til Hovedstaden og
der fortsætte sine Studier. Han afsluttede dem 1794 ved en Art
Examen for et privat Selskab til det naturhistoriske Studiums Fremme,
ved hvilken han blev examineret af Vahl og Schumacher. Ved
Universitetet var Interessen for disse Grene af Naturvidenskaben
endnu ikke ret vaagnet.

Fra dette naturhistoriske Selskab fik S. end videre et Stipendium,
for hvilket han skulde foretage en Undersøgelsesrejse til
Norge. Særlig ønskede man Oplysninger om Vestkystens Bløddyr
og om Bjærgformationen i Omegnen af Bergen. S. drog afsted i
Maj 1794. Hvad enten nu Grunden har ligget i Opgavens Vanskelighed
eller i hans personlige Udygtighed over for et saadant
praktisk Foretagende, saa mislykkedes hans Undersøgelser fuldstændig,
og da han nødig vilde vende tilbage til Kjøbenhavn med uforrettet
Sag, fattede han den Beslutning at gaa til Tyskland. Med den
der vaagnende nye Aand følte han sig i sit inderste beslægtet;
over for Vennerne i Kjøbenhavn havde han altid følt sig delvis
fremmed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free