- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
331

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steenstrup, Johannes Japetus Smith, 1813-97, Naturforsker, særlig Zoolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

derved blive trængte til Side; mangt et paabegyndt videnskabeligt
Arbejde blev ogsaa udsat paa Grund af hans mange Forretninger
og naaede aldrig at blive gjenoptaget til endelig Behandling.
Derfor ville hans offentliggjorte Skrifter aldrig staa som et fuldgyldigt
Udtryk for hans Forsknings Omfang og virkelige Betydning.

Ingen anden dansk Naturforsker i det 19. Aarhundrede har
spændt over saa vidt et Omraade. I sin Ungdom dyrkede han
temmelig ligelig «Naturhistoriens» 3 Grene; snart kom dertil
Arkæologi og senere historiske Æmner, som dog altid havde en vis
Forbindelse med Naturvidenskaberne. Botanikken trængtes
imidlertid tidlig af Zoologi og Geologi fra den væsentlige Plads, som
den indtog i hans første Studier over Tørvemoserne og paa Island;
senere Spor findes i Bidrag til «Flora Danica» (1849-52) og i de
Anskuelser om Individualitet og Formering i Planteriget, som fremsattes
i Afhandlingerne om Generationsvexelen og Hermafroditismen.
Sin fremskudte Plads som Zoolog vandt han ved det førstnævnte
af disse Skrifter, hvori han viste, at Forplantningen i mange
lavere Dyreklasser antager den Form, at der af den kjønnede
Generation frembringes en eller flere – undertiden mange –
«opammende» Generationer, af hvilke den sidste atter frembringer den
kjønnede, den samme Form, som han i Planteriget saa som den
almindelig fremherskende. Eschscholtz og Chamisso havde vel
iagttaget den cykliske Forplantning hos Salperne, og Chamisso havde
(1819) betegnet den som en «alternatio generationum», men Forholdet
stod isoleret og derfor gaadefuldt og betvivlet, indtil S. nu,
byggende paa andres Iagttagelser, stadfæstede og udvidede ved
hans egne, ved skarpsindig Kombination sammenkjædede de
forskjellige Led til et Hele paa en saadan Maade, at dette Skrift
ikke blot strax grundlagde hans Ry i Udlandet, men ofte siden af
betydelige Forskere nævnes som et Værk, der bragte Lys paa
mange Punkter. Stor direkte Betydning fik dette Arbejde for
Studiet af Snylteormenes Livsforhold; allerede umiddelbart efter dets
Fremkomst udtalte en af Mestrene paa dette Omraade, v. Siebold,
at det vilde gjøre Epoke i Helminthologien. I Ikternes indviklede
Forplantningshistorie fandt S. Traaden og angav Vejen, som den
fremtidige Forskning fulgte, ligesom ogsaa hans Opfattelse af
Bændelormene som Kolonivæsener senere blev den almindelige. At i
øvrigt adskillige Enkeltheder vare urigtige, og at ugrundede
Formodninger plette Skriftet, kan ikke nægtes; dette gjælder ogsaa
S.s andet Program fra Sorø, om Hermafroditismen, og føles her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free