- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
328

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steenstrup, Johannes Japetus Smith, 1813-97, Naturforsker, særlig Zoolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en trofast og virksom Støtte. Tidlig fik imidlertid hans Musæumsvirksomhed
et endnu videre Omfang; 1. Juni 1848 blev han tillige
med Forchhammer udnævnt til Medlem af Direktionen for det kongl.
Musæum, og dermed begyndte aarelange Forhandlinger og Arbejder,
hvis Maal var Sammensmeltningen af Hovedstadens naturhistoriske
Musæer og deres Henlæggelse under Universitetet. Samtidig
indtraadte han i en af Universitetet nedsat Komité til Undersøgelse
af alle Universitetets naturvidenskabelige Anstalter og disses
Forhold til beslægtede Samlinger i Kjøbenhavn. Efter en fleraarig
Standsning af Forhandlingerne (1852-58) gjennemførtes de
zoologiske Samlingers Forening ved Lov af 29. Dec. 1862. I Følge
denne skulde den fremtidige Styrelse ske ved et Musæumsraad,
bestaaende af 3 sideordnede Afdelingsstyrere; dette traadte i
Virksomhed 1864 med S. som Formand, valgt af Konsistorium;
samtidig begyndte Opførelsen af den nuværende Bygning, paa hvis
Plan og Indretning han fik en væsentlig Indflydelse. Det var Aar
fulde af Vanskeligheder af forskjellig Art, med Kampe om
Fordelingen af den styrende Magt og med bitre personlige Rivninger, der
udgik fra det kongl. Musæum, hvor Stemningen fra Schiødtes og
Krøyers Side fra første Færd var fjendtlig imod ham. Dertil kom
de besværlige Forhold, som voldtes af den stærke Tilvæxt i
Tilhørernes Antal og den indskrænkede Plads i den gamle
Kommunitetsbygning. Først 1870 var Indflytningen i den nye Bygning
tilendebragt og den Ombygning i det gamle Universitetsmusæum
udført, hvorved S. opnaaede Plads for en særlig Studie- og
Undervisningssamling. Universitetet var nu i Besiddelse af et for sin
Tid fortræffeligt Undervisningsapparat og af et zoologisk Musæum,,
der maatte regnes blandt Samtidens bedste. Det første var
udelukkende S.s Værk, og i det sidste havde han sin meget
betydelige Andel.

Sin Gjerning som Universitetslærer omfattede S. med stor
Interesse og ofrede den megen Tid og meget Arbejde. De
Forelæsninger, som han holdt for sin store Tilhørerkreds af unge
Medicinere, til 1856 ogsaa Polyteknikere, vare i høj Grad prægede af
eget Syn og selvstændig Opfattelse; han var ganske vist ikke
egentlig veltalende, for saa vidt som han ikke let eller hurtig fandt
Ord for sin Tanke, men der var over hans Foredrag en egen personlig
Farve, en Optagethed af Æmnet og et Liv over Fremstillingen,
som absolut maatte fængsle Tilhørerne. Ikke mindre
vækkende vare de Øvelser, hvor han i Samtale med den enkelte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free