Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steensen (Steno), Niels, 1638-86, Anatom, Geolog, Theolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slutning naaede han Florents, hvor han atter fik den hjærteligste
Modtagelse, og hvor han nu overtog det tidligere aftalte Hverv at være
Arveprinsens Lærer. Med Løsningen af denne Opgave gik det
imidlertid kun smaat, og endnu mindre formaaede han nu at samle
sig om sine mange naturvidenskabelige Opgaver. Zelotismens Ild
var bleven tændt i ham, og hvad han havde tilbage af sit store
litterære Talent, sin Veltalenhed og overlegne logiske Evne,
anvendte han nu udelukkende i sin Kirkes Tjeneste til at gjøre
Propaganda for sin Tro. Endnu 1675 udgav han flere Saadanne
Indlæg, i Form af Breve til den hollandske Præst Johannes Sylvius
og til Spinoza, og endnu s. A. lod han sig præstevie. Fra det
Øjeblik var hans brændende Tragten kun at gjøre sig værdig til
at være den hellige Kirkes sande Tjener og Redskab. Med Præstevielsen,
hvor han ogsaa gav Løftet om frivillig Fattigdom, begyndte
han sit bestandig strængere gjennemførte asketiske Levned. Med
altid uforandret Energi og med større eller mindre Held søgte han
at omvende ankommende Protestanter fra de nordlige Lande,
saaledes ogsaa sine tidligere Elever Caspar Bartholin og Holger
Jacobæus. Skriftlig henvendte han sig i samme Anledning til sin gamle
Lærer Oluf Borch. Samtidig fortsatte han Udgivelsen af katholske
Stridsskrifter; i 1677 udkom «Scrutinium reformatorum» og et Svar
til Sylvius, i hvilket den udførlige og gribende Fremstilling af hans
egen Omvendelse er af særlig Interesse.
Pludselig blev han nu kaldt bort til en anden Virkeplads.
Hertugen af Hannover, der havde mistet sin Biskop, ønskede at
faa S. til dennes Afløser. Han gik ind paa at overtage Embedet
og det dertil knyttede samlede nordiske Vikariat, men kun med
Frygt og Bæven, og i det han paalagde sig fornyede strænge
Bodsøvelser. Af Paven indviedes han til titulær Biskop af Titiopolis in
partibus infidelium, og han tilbagelagde Vejen til Rom og tilbage
nord paa til Fods og til Dels barbenet, med Stav og Pose. Som
Biskop i Hannover førte han fremdeles sit Liv i den største
Forsagelse, sammen med den yderste Nidkjærhed i Embedsførelse, og
Katholicismen vandt ved hans Indflydelse ikke ringe Indgang i
Hertugens Lande. Ogsaa vedblev han at udfolde en meget
frugtbar katholsk Forfattervirksomhed, navnlig i Stridsskrifter, rettede
mod Angreb paa ham og hans Lære. Saadanne fremkom fremdeles
fra Sylvius, desuden fra de theologiske Professorer J. W.
Bayer i Jena og Nold i Kjøbenhavn, støttet af Biskop Hans Bagger.
I Hannover levede samtidig Leibnitz, der som Mathematiker havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
