Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sponneck, Wilhelm Carl Eppingen Rigsgreve, 1815-88, Finans- og Statsmand - Spormand, Peder, 1608-61, Professor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
svagelig og afviste derfor enhver Tanke om paa ny at tage Del i
det politiske Liv, skjønt han intet Dølgsmaal lagde paa, at han
misbilligede den Retning, det havde taget. Han døde 29. Febr. 1888.
Han var 1863 bleven Gehejmekonferensraad og havde allerede
1850 faaet Storkorset af Danebrog (Kommandørkorset 1848,
Kammerherrenøglen 1846). Paa det Vaabenskjold, han som Følge deraf
skulde opsætte i Frederiksborg Slotskirke, satte han som Valgsprog
saare betegnende Ordet «Fremad». Han havde stor personlig
Selvfølelse og Lyst til at herske, men ogsaa stærk Trang til
Virksomhed og dyb Pligtfølelse. – 17. Maj 1841 havde han ægtet
Antoinette Siegfriede Lowzow (f. 4. Juni 1818 d. 28. Maj 1883),
Datter af Justitiarius Fr. L. (X, 409).
Erslew, Forf. Lex.
Barfod, Rigsdagskal.
Nationaløkon. Tidsskrift 1888.
Danmark 1889.
Illustr. Tid. 30. Avg. 1863 og 11. Marts 1888.
Tidsskr. f. Toldvæsen 1899.
Emil Elberling.
Spormand, Peder, 1608-61, Professor, var født i Helsingør
28. Sept. 1608. Begge hans Forældre, Borgmester Hans Pedersen
S. og Margrethe Davidsdatter, vare af skotsk Æt. Efter
Skolegang i Herlufsholm og Odense fik S. som Student et godt Hjem
hos Professor Caspar Bartholin (I, 551), der fattede megen Godhed
for ham. Da hans kjøbenhavnske Triennium var sluttet, rejste han
til Rostock, hyor han tilbragte et Par Aar, og derefter til
Wittenberg. Hjemkommen der fra skaffede han sig Midler til videre
Rejser og begav sig derpaa, 22 Aar gammel, først til Nederlandene,
siden til England og Skotland, hvor han endnu havde Slægt. Ved
Højskolerne i Oxford og St. Andrews dvælede han en Tid, inden
han begav sig til Frankrig og Italien, hvor han besøgte
Universiteterne i Bologna og Padua. Hjemrejsen gik over Ungarn og
Tyskland. Efter saaledes at have tilbragt en Række Aar i
Udlandet blev S. 1633 Hovmester for Kansler Chr. Friis’ Søn
Christian (V, 413) under hans Ophold ved Sorø Akademi, og da han
havde skilt sig godt fra dette Hverv, kaldedes han 1635 til Professor
i Historie og Geografi ved Kjøbenhavns Universitet, men tiltraadte
dog først Aaret efter. 1641 tog han Magistergraden og var siden
i flere Aar Universitetets Notarius. Rektoratet beklædte han
1649-50 og 1655-56. Regnskabet for hans sidste Rektorat faldt det
ham svært at faa aflagt, saa han endnu i Juli 1658 maatte bede
sine Kolleger have Taalmodighed: «Sorg, megen Besværing og
min Svaghed have været mig hinderlige», skriver han. Snart efter
kom Hovedstadens langvarige Belejring med alle dens Trængsler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
