Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sponneck, Wilhelm Carl Eppingen Rigsgreve, 1815-88, Finans- og Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
naturligt Provisorium». Skriftet fremkaldte en knusende Kritik af
Madvig og en haanlig Afvisning i «Fædrelandet», vistnok af H.
N. Clausen, altsaa af hans 2 Meningsfæller i Novemberministeriet.
Men hvilken Dom man end har fældet om S. som Statsmand,
har der dog kun været én Mening om hans Dygtighed som Finansmand.
Ikke alene var han i Tiden vor første konstitutionelle
Finansminister, men han styrede ogsaa under de vanskeligste
Forhold, i det han havde den Opgave at skaffe Udveje til Krigsførelsen
og at vedligeholde Landet, og alligevel er han den af alle
vore Finansministre – vi have haft en halv Snes siden –, der
har sat sig de fleste og største Minder i næsten alle Grene af
Finansforvaltningen. Samtidig med at fjærne Toldgrænsen ved
Kongeaaen fik han Konsumtionsafgiften afskaffet og gjennemførte
væsentlige Nedsættelser af Toldbeskyttelsen, og senere kom tilsvarende,
om end ikke saa store, Ændringer i Tariffen, da Toldgrænsen ved
Ejderen hævedes. Desuden fik Brændevinsafgiften en indgribende
Omdannelse 1850, og s. A. afløstes en Række mindre Skatter ved
den nye Ligningsskat, ligesom han var Regeringens Ordfører i
Forhandlingerne om Udjævningen af Hartkornsulighederne (Afløsning
af det saakaldte privilegerede Hartkorn, Godsejernes Skatte
forrettighed). Fremdeles udarbejdede han Krigsskatlovene 1850 og 1851,
som foruden at forhøje alt gjældende direkte og indirekte Afgifter
lagde Skat paa de Indtægter, der ellers ikke ramtes, og som oven
i Kjøbet fastsatte baade progressiv Skat og ulige Skat efter
Indtægtens Væsen, stemmende med de engelske Forbilleder. Han
indbragte ogsaa i Samlingen 1850-51 et Forslag om en virkelig
Indkomstskat (2 pCt. af al Slags Indkomst), men kunde ikke sætte
det igjennem. Ligeledes vides det, at han allerede i Slutningen
af Christian VIII’s Regering havde Del i Udarbejdelsen af et
saadant Udkast, og rimeligvis har det samme været Tilfældet med
Udkastet til Krigsskatloven 1848, for hvilket han jo var Regeringens
Ordfører i Stænderne. Heller ikke langt senere, da han var
bleven Folketingsmand efter Krigen 1864, fornægtede han sin
Kjærlighed til Indkomstskatten som en vedvarende Skat og fastholdt
bestemt Procentbeskatningen.
Hermed er dog ikke Rækken afsluttet paa S.s finansielle
Reformer. Han fik Tallotteriet afskaffet 1850 og Frimærkesystemet
indført 1851: Danmark var i saa Henseende en af de fremmeligste
Stater. End videre gjennemførte han 1851 Pensionsloven samt
1851-52 3 Lønningslove for Amtsforvalterne, for Told- og for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
