Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sponneck, Wilhelm Carl Eppingen Rigsgreve, 1815-88, Finans- og Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ordfører i denne Sag. 2 Aar senere førtes han ind paa den politiske
Løbebane. I Febr.-Marts 1848 hørte han til den saakaldte
«Fønix-Klub» (den samledes nemlig i Hotel Fønix), der fortrinsvis
omfattede Embedsmænd, og hvor gammelliberale som David og P.
G. Bang mødtes med unge Adelsmænd som Sponneck og F. M.
Knuth, der snart begge skulde spille en stor Rolle, og tillige med
Mænd af det slesvig-holstenske Bureaukrati som K. Ph. Francke,
der skulde blive en af Oprørets ivrigste og dygtigste Hjælpere.
Dens Medlemmer ønskede vel ogsaa en friere Statsordning, men
holdt fast ved Forbindelsen med Holsten. Ikke des mindre sluttede
S., paa hvis Optagelse i Martsministeriet der et Øjeblik blev
tænkt, sig strax til den nye Udvikling; han blev som saa mange
andre i hint mærkværdige Aar revet med af de store Tildragelser
og den stærke nationale Stemning. Han blev ogsaa i Foraaret
Regeringens Kommissær ved de 2 sidste Stænderforsamlinger, der
skulde raadslaa om Valgloven til den grundlovgivende
Rigsforsamling; han røgtede Hvervet med udmærket Dygtighed og til
almindelig Tilfredshed – saaledes som det tydelig fremgaar af de
Afskedshilsener, som Formanden J. F. Schouw gav ham ved
Samlingernes Ophør –, og man forbavses over det livfulde Sprog og
den folkelige Klang i hans Taler.
I Okt. 1848 blev S. kongevalgt Medlem af den grundlovgivende
Rigsforsamling; men inden han her havde formaaet at
gjøre sig gjældende, fik han den langt vigtigere Opgave at være
Finansminister i Novemberministeriet (16. Nov.). Han beholdt denne
Stilling i lidt over 6 Aar (indtil 12. Dec. 1854), skjønt Ministeriet
flere Gange væsentlig ændredes, ja endog helt skiftede Præg; han
vandt snart ikke ringe Indflydelse og styrede desuden sit særlige
Embede med fremragende Dygtighed. Oprindelig hældede han
utvivlsomt til den Opfattelse, at man burde tage Slesvigs Deling
til Grundlag for en Løsning af den nationale Strid, men han
opgav i Efteraaret 1850 denne Tanke, da der viste sig Udsigt til at
bevare Landskabet udelt. Af Madvigs og H. N. Clausens
Optegnelser om deres Levned fremgaar det, at han gik sammen med
dem i flere vigtige Spørgsmaal, ja at de i Fællesskab ligefrem
handlede bag de andre Ministres, særlig General Hansens, Ryg.
Enigheden kunde dog umulig holde i Længden, fordi S. var
afgjort Realpolitiker, Opportunist, medens hans tvende Embedsfæller
vare doktrinære. Han arbejdede kraftig og vistnok oprigtig for at
virkeliggjøre Ejdertanken, skjønt han ikke oprindelig havde hyldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
