Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Spindler, Johanne Marie Christine, 1781-1861, Skuespillerinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saaledes havde Mad. S. ikkun 2 Aar efter sin Gjenoptræden
aabenbaret sine Evner i deres sjældne Rækkevidde, og samtidig
naaede hendes Folkeyndest sit Højdepunkt: ved Personalets
Sommerforestillinger var hun den ubestridte Primadonna. Ret hurtig
begyndte der dog at gjøre sig et Omslag i Stemningen gjældende.
Mad. S.s Figur blev snart for fyldig til de vævre Kammersiskener
og de lystige Pigebørn – allerede 1814 havde hendes ellers ivrige
Beundrer Baggesen talt om «til hendes Figur nogenlunde svarende
Roller» –, og samtidig blev hendes Spillemaade mere og mere
anstrængt, alt eftersom hun mærkede Publikums Kølighed; 1819
spørger L. Kruse: «om Mad. S. ikke driver sit Lune for vidt?»,
og faa Aar efter gjør en anden Kritiker (T. Thortsen) den
Bemærkning, at hun (i unge Roller) spiller, «som om hun troede, at
Tilskuerne fattedes Evne og Vilje til at fatte og følge hendes
Spil». Hun har øjensynlig kæmpet for at bevare sin Folkeyndest,
men hendes forgrovede Spillemaade frastødte i Steden for at
tiltrække Publikum; ganske vist havde hun Held med Udførelsen af
nogle muntre og kokette Verdensdamer, blandt hvilke Fru v.
Wen-el i «Hvilken af dem er Bruden?» særlig fremhæves, men hendes
Fremgang inden for dette Fag spærredes af Mad. Andersen (I, 219),
der var Direktionens erklærede Favorit, og i Begyndelsen af 1820erne
var Mad. S.s Stilling nærmest en Marche paa Stedet. Hun
bevarede sit Repertoire, men af nye Roller fik hun kun faa og
ubetydelige; lidt efter lidt toge yngre Kræfter hendes unge Roller i
Besiddelse, og da Direktionen, der ingen Sympathi følte for hende,
ikke agtede paa de rige Anlæg, hun i nogle ældre Roller, som
Mad. Warberger i «Jægerne» og Tante Beate i «Postmesteren»,
havde aabenbaret for saa vel Husmoderens Følelse som Pebermøens
Særheder, gled hun i faa Aar ud af Repertoiret ind i Ubemærketheden.
Ved Udgangen af 1828-29, i Løbet af hvilket Aar hun var
optraadt i alt 8 Gange, afskedigedes hun, og Collin gav hende i
sin Indstilling følgende Skudsmaal: «i sin Tid et ikke ubetydeligt
Talent, nu ved sin skingrende Stemme og sit højst ugratiøse Spil
aldeles ikke præsentabel paa Scenen». Hendes sidste Optræden
fandt Sted 8. Maj 1829 som Therese i «Den unge hidsige Kone»,
i hvis Titelrolle hun faa Aar forud havde glimret ved sit vittige
Lune.
Efter sin Afskedigelse levede Mad. S. et stille Liv i Kjøbenhavn;
en Fortælling, der er gaaet over i Theaterhistorien, om, at
hun «etablerede en lille Handel i en Hytte paa Østerbro», hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
