- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
160

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sonne, Jørgen Valentin, 1801-90, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

trofaste og følelsesfulde Skildringer af Italiens Natur og Folkeliv,
særlig af dette sidste. Vel vedblev han endnu nogen Tid af og til
at «komponere», som han havde lært det af Gebauer, der
udtrykkelig advarede sine Disciple imod at male efter Naturen, og i
München; «Morgenen efter Slaget», der i 1833 blev solgt til
Kunstforeningen, og som nu tilhører Thorvaldsens Musæum, er
Vidnesbyrd derom. Men dette Billede blev det sidste, hvori han
behandlede et Æmne, som han ikke kjendte af Selvsyn; i alle sine
senere Frembringelser holdt han sig til, hvad han personlig var
fortrolig med, og fra de følgende Aar af hans Romerperiode skriver
sig saa ægte og paalidelige Ting som «Et Skib trækkes op ad
Tiberen ved Hjælp af Bøfler», «Romerske Bønder, som drage til
Marked» (Nationalgalleriet) og «Høstmesse i den romerske
Kampagne» (Musæet i Aarhus).

I 1841 kom S. tilbage til Fædrelandet og tog strax fat paa
de hjemlige Æmner; i de nærmest følgende Aar udstillede han
vel endnu en Del Arbejder, der vare blevne til paa Grundlag af
de italienske Studier, saaledes «Et Marked i Omegnen af Rom»
1843 og «Scene ved en Brønd i en neapolitansk By hen imod
Aften» 1845 (begge solgte til Kunstforeningen), men allerede i 1844
kom det ægte danske «En gammel Fisker med sin Datter sætter
sit Garn», i 1846 «En Flok Kvæg søger Køling i Vandet» og i
1847 det vidt bekjendte Hovedværk «De syges Søvn paa St. Helenes
Grav ved Tisvilde St. Hans Nat»; alle disse 3 Billeder tilhøre
Nationalgalleriet. I 1846 blev S. optagen som Medlem af Akademiet
paa «Søndag Morgen; en Familie i Begreb med at tage til Kirke».
Dette Arbejde hører ikke til hans mest fremragende; ganske anderledes
betydeligt er «De syges Søvn» med dets stærke og primitive
lyriske Stemning, dets aandfulde Redegjørelse for den stille
Midsommernats Poesi og for de stakkels syges Længsel og Lidelse,
deres Hvile og Haab. I dette Kunstværk ere alle S.s væsentlige
Fortrin paa ejendommelig Maade forenede; først og fremmest
vidner det om den Styrke og Inderlighed, hvormed han mægtede at
fastholde en Situation i Sammenhæng med en dybt greben Naturstemning.
Billedet virker, skjønt Landskabet i og for sig ingenlunde
er fortræffelig gjort, og der vel ogsaa kan være et og andet
at sige paa Formgivningen i Figurerne, ligesom saa mange af
Kunstnerens andre Frembringelser næsten som et lyrisk Digt, der
ikke opfordrer til Dvælen ved Enkelthederne, men kun til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free