- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
148

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sommer, Frederik Laurentius Fiedler, 1813-78, Søofficer - Sommer, Hans Georg Krog, 1792-1864, Forfatter - Sommer, Hans Morten, 1735 - 91, Højesteretsassessor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vagtskibschef, 1856-61 Ekvipagemester paa Nyholm samt Medlem
af Konstruktions- og Regeringskommissionen. Med sin betydelige
Sørnandserfaring tog S. i sin Tid en kraftig og virksom Del i
Diskussionen af Marinens indre Anliggender, navnlig angaaende de
bedste Typer for Orlogsskibenes Dampmaskiner, i hvilken Sag han
indtog en Særstilling, som han dog ikke formaaede at hævde, og
var derfor ved Admiral van Dockums Afgang selvskreven som Chef
for Søofficerskorpset, hvilken Stilling han beklædte til sin Død, 20.
Juli 1878. S. blev 1841 gift med Margrethe Oline Leopoldine
Redsted (f. 2. Maj 1814 d. 2. Maj 1879), Datter af Oberstlieutenant
Johan Fr. R. (f. 1790 d. 1857) og Ane Kirstine Bolette f. Qvist (f.
1790 d. 1861).

Tidsskr. f. Søvæsen 1879.
Trier, Gaarden Nr. 8 Amagertorv S. 155 f.

C. With.


Sommer, Hans Georg Krog, 1792-1864, Forfatter, blev i
Dec. 1792 født i Norge, og efter at have taget Studenterexamen
fra Helsingørs Skole og senere den filologisk-filosofiske Examen
gav han sig af med at være Sproglærer. I nogle Aar opholdt han
sig i Jylland og senere i Kjøbenhavn, hvor han fandt et fredeligt
Asyl hos en velvillig Familie, hos hvem han døde 30. Juni 1864.
Han var en godmodig, stilfærdig lille Mand, som aldrig kom nogen
for nær. Intet notabelt Dødsfald, ingen høj Persons Fødselsdag,
ingen mærkelig Begivenhed indtraf, uden at han meldte sig med
et Digt i «Adresseavisen», «Dagen», «Kjøbenhavns Morgenblad»
eller lignende Steder. «Ved sin Digten drev han det aldrig videre
end til Rimeri, men havde stor Modtagelighed for det poetisk
skjønne og udtalte sig lige saa rigtigt dømmende og belærende
som begejstret om de mange ypperlige Digterværker, han havde
læst i de gamle og nyere Sprog.» Disse Ord ere af Overskou,
hvem han vejledede ligesom ogsaa forskjellige andre unge. Han
har oversat nogle Romaner fra Tysk, været Medudgiver og
Medredaktør af «Diversa, et Politi- og Morskabs-Ugeblad» (1836),
udgivet «Smaakvad» (1823) osv.

Th. Overskou, Af mit Liv og min Tid S. 220 ff.
Flyveposten 1864, Nr. 154.
Erslew, Forf. Lex.

Nic. Bøgh.


Sommer, Hans Morten, 1735-91, Højesteretsassessor, var
født 24. Maj 1735 i Alstahov i Nordland, hvor hans Fader, Morten
S., var Sognepræst; Moderen, Abel Margrethe f. Dass, var
Sønnedatter af Digteren Peter D. Han blev Student fra Throndhjems

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free