- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
136

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sneedorff, Frederik, 1760-92, Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Maalestok og bidroge vistnok til at gjøre hans i Forvejen sarte
Konstitution endnu mere nervøs, men paa den anden Side holdt
de ham borte fra adspredende Fornøjelser og alt for lystige Kammeraters
Selskab. En lærd Pedant blev dog S. aldrig, og Steffens
fortæller, at han for en Gangs Skyld godt kunde være med til en
Studenterkommers. Helst søgte S. dog begavede Studiefællers
Selskab, saaledes den klassiske Filolog Oluf Worms, Rasmus Nyerups
og Andreas Birchs, den senere Biskop. 1781 fik han Borchs
Kollegium. Hans Hovedstudium var klassisk Filologi og Historie. I
det sidste Fag har den lærde Abraham Kall kunnet forøge hans
Kundskaber; men et mægtigt Stød fremad har dette Studium faaet,
da han begyndte at besøge Suhms Bibliothek; han blev snart den
gamle Historikers Yndling, og Suhms Hus S.s andet Hjem.

1783 fik S. Rejsestipendium og opholdt sig over 2 Aar i
Gøttingen, hvor han med Flid og Iver studerede Historie under
Schløzer og Spittler, men navnlig græsk Arkæologi og Litteratur
under Heyne. Fra Gøttingen drog han til Leipzig, hvor han 1786
udarbejdede sin Magisterdisputats: «Om de gamle græske Hymner».
Man havde nu ventet, at S. skulde skride videre paa de klassiske
Studiers Bane; men Suhm har utvivlsomt paavirket ham til Gunst
for Historien, og som Privatdocent heri begyndte den unge
Magister sin Optræden ved Kjøbenhavns Universitet. Hans
Forelæsninger over de 3 sidste Aarhundreders Historie vandt et
overordentligt Bifald. «Det er maaske enestaaende hos os», siger A.
Birch, «at en Privatdocent har haft 136 Tilhørere, og Antallet vilde
have været større, om Avditoriet havde kunnet rumme flere. S.s
Foredrag var lyst, bestemt og behageligt. Tilhørerne kunde spore,
at han nøje havde gjennemtænkt, hvad han foredrog, og at han
forstod at vælge, hvad der ret egentlig hørte til Sagen.» 1788
blev S. Professor extraordinarius. Som Student havde han haft
Hang til Railleri, men efter Opholdet i Gøttingen var der
foregaaet en Forandring i hans Væsen, og nu vandt han de studerende
ved sin vakre Personlighed. Da han som Professor i Historie
ogsaa skulde holde Foredrag over politisk Geografi og ønskede at
gjøre Studier paa første Haand, berejste han 1790 Norge. Hans
utrykte Dagbog vidner om Nøjagtigheden af hans Iagttagelser. I
det hele taget var S. en af de første Historikere her hjemme, der
indsaa, hvor nødvendigt for Faget et ethnografisk Kjendskab til
Evropa var. Han greb derfor 1791 med Glæde den Lejlighed, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free