- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
53

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skjoldborg, Christen Pedersen, -1682, Lektor - Skjoldborg, Johan Martinus Nielsen, f. 1861, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og da S. kort efter søgte Stillingen som Lektor i Throndhjem,
fandt han det nødvendigt at gjøre formelig Afbigt. Han blev da
2. April 1659 Adjunctus hos den gamle og sygelige Lektor Mag.
Hans Sørensen, ved hvis Død 1660 han kom i Besiddelse af
Lektoratet. Aaret efter mødte han ved Arvehyldingen i Christiania
som Udsending fra det throndhjemske Domkapitel. Ved denne
Lejlighed fik han den største Del af det tilstedeværende
Præsteskab til at gaa med paa et af ham forfattet Andragende, som
væsentlig tilsigtede Forbedringer i Gejstlighedens Vilkaar, men
hvori tillige henpegedes paa Ønskeligheden af særegne
Regeringskollegier for Norge. Andragendet, som ikke fik Biskoppernes
Tilslutning, førte ikke til noget Resultat. — S. døde 1682,
rimeligvis ugift.

Daae, Throndhjems Stifts geistl. Hist. S. 112.
Rørdam, Danske og norske Studenters Deltag, i Kbhvns Forsvar, passim.
Throndhjems Kathedralskoles Indbydelsesskr. 1855, S. 97 f.

A. E. Erichsen.

Skjoldborg, Johan Martinus Nielsen, f. 1861, Forfatter,
er Søn af Husmand og Skomager Niels Christian Hansen (Skjoldborg)
(f. 1827 d. 1899) og Sidsel Kjerstine Thomasdatter (f. 1822 d. 1892).
Han blev født 27. April 1861 i Øsløs ved Limfjorden. Fra 1875—77
var han i Handelslære i Nibe, i 1878 vikarierede han i
Lærerembeder og var saa i 3 Aar paa Ranum Seminarium, hvorfra han
dimitteredes 1881. Til 1883 var han Hjælpelærer i Kollerup i Han
Herred, førte derpaa i 5—6 Aar et noget omflakkende Liv, mest
beskæftiget med Lærervirksomhed, indtil han i 1889 blev kaldet til
Lærer i Koldmose (Han Herred), hvilket Embede han opgav 1.
Jan. 1902. Han har skrevet: «I Skyggen», Noveller (1893), «En
Stridsmand», Fortælling (1896; 3. Opl. 1899), «Kragehuset»,
Fortælling (1899; 2. Opl. 1900), «Almue, Billeder afsides fra» (1900). I
1901 udgav han «Wolle Krogh», et dramatiseret Folkelivsbillede
efter en Novelle i «Almue»; det er opført paa Aarhus Theater.
Han har desuden paa forskjellige Steder offentliggjort Fortællinger
og jyske Digte, der have vundet stor Indgang. I sine godt
komponerede Bøger, der røbe et grundigt og alvorligt Studium, har han
givet energiske og sandfærdige Skildringer af den Stand, hvorfra
han er udgaaet, og han paaviser dens nuværende Kamp for
Fremskridt. Hans Maal er Folkeopdragelse. — 7. Sept. 1883 ægtede
han Mariane Dorothea Nielsen (f. 19. Avg. 1835 d. 7. Juni 1900),
Datter af Lærer paa Falster Hans Jørgen Kanneval N. og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free