Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skeel, Jørgen, 1578-1631, til Sostrup, Rigsmarsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hofjunker 1600 og fulgte Christian IV paa Rejsen til England 1606.
29. Sept. 1607 ægtede han i Viborg Kirsten Lunge (f. 9. Nov. 1581),
Datter af Ove L. til Odden og Anne Maltesdatter Sehested, efter
s. A. at være ble ven forlenet med Kalø Len. Han blev 1609
Lieutenant ved Aarhusfanen, den saakaldte hvide, af den jyske
Rostjeneste, deltog med Hæder i Kalmarkrigen, blev under den
Ritmester og 1616 Ridder af den væbnede Arm.
Efterhaanden blev han i det hele en indflydelsesrig og mægtig
Mand inden for den jyske Adel. Hertil bidrog, at han, efter
Kirsten Lunges Død 3. Avg. 1609, 1. Maj 1614 giftede sig med
den ansete Rigsraad Eske Brocks (III, 86) Datter Jytte og kom i
Besiddelse af store Godser. Ulstrup arvede han efter sin Fader,
Estrup efter sin Svigerfader, af Hans Seefeldt kjøbte han (eller fik
efter Sagnet overdraget for Spillegjæld) Sostrup og Skjærvad.
Saaledes var det naturligt, at han kom til at spille en fremtrædende
politisk Rolle paa Adelsmødet i Nyborg 1626 og Stændermødet i
Odense i Febr. 1627. Han stod uden Tvivl som Fører for de
mange af hans Standsfæller, der vare misfornøjede baade med
Kongens Krav paa Bevillinger og med, at Rigsmarskposten saa
længe havde været ubesat. Da Kongen nu maatte føje sig i den
sidste Henseende og indrømme Adelen Ret til selv at kaare en
Marsk, faldt Valget ogsaa paa ham i Foraaret 1627, og i Juli
aflagde han Embedsed paa Segeberg Slot.
Valget kom imidlertid til at give Anledning til en ejendommelig
Forfatningsstrid. Christian IV havde næppe gjærne set hans
Valg og nægtede nu, at Rigsmarskembedet i og for sig gav Ret
til Sæde i Rigsraadet; som Følge heraf blev J. S. ikke tilsagt til
de nærmest følgende Raadsmøder. Men han indfandt sig alligevel
og gjorde Krav paa sin Ret, og han fik Støtte ikke alene fra
Rigsraaderne, men ogsaa fra Adelens befuldmægtigede paa Mødet
i Slagelse i Efteraaret 1627, og de sidste opstillede end videre
Fordringen om, at Rigsmarsken skulde være deres særlige Repræsentant.
Christian IV rejste en bestemt Modstand mod Paastandene,
og hele Spørgsmaalet blev et Hovedpunkt i den netop da
herskende stærke Spænding mellem ham og Raad og Adel. Men i
Dec. 1627 maatte Kongen bøje sig, og fra Jan. 1628 var J. S.
uhindret Medlem af Raadet. I Febr. 1629 var han med Kongen
ved Mødet med Gustav Adolf i Ulfsbæk, ombyttede efter Freden
Kalø Len med Vestervig, havde Tilsyn med den kejserlige Hærs
Udrykning af Jylland og foretog 1630 Undersøgelser i Koldinghus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
